Elsket træfærge fylder 60 år

Færgen Ida har i 60 år sejlet over Grønsund. I dag blev hun forkælet med en flot fødselsdagsgave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det tager rundt regnet 20 minutter at køre i bil mellem Stubbekøbing på Falster og Bogø syd for Sjælland. Men er man på cykel - eller bare på jagt efter en rolig, naturskøn oplevelse er der et mere oplagt alternativ.

Hun vejer 120 ton, er 30 meter lang, hedder Ida - og så kan hun i øvrigt fejre 60 års fødselsdag i dag. Det er nemlig lige præcis 60 år siden, at den fine, gamle færge blev bygget færdig på Stege Skibsvært med en motor fra Holeby Maskinfabrik.

Færgen Ida er som mange andre færger fra sin tid bygget i træ - lokalt træ fra Møn vel at mærke. Men hun er den eneste af sin slags, der stadig sejler i normal rutefart, og blandt andet derfor var det en helt særlig fødselsdagsgave til Ida.

Artiklen fortsætter under videoen.

Færgen Ida blev fejret med fest.

Stor fødselsdagsgave

De seneste 10 år er færgen Ida blevet gennemrenoveret for i omegnen af 10 millioner kroner - og i dag blev hun udråbt som et historisk monument af Skibsbevaringsfonden. Det udløste en check på 300.000 kroner.

- Vi er så stolte. Det er jo en fantastisk færge, og det er helt fantastisk for vores lokalmiljø. Prøv at se, hvor mange, der er. De er her alle sammen for at fejre Idas fødselsdag. Er det ikke fantastisk, spørger Anne-Mette Lysgaard fra Stubbekøbing, som er formand for støtteforeningen Idas Venner.

Artiklen fortsætter under videoen.

Fødselsdagen blev fejret med flere taler, blandt andet fra Guldborgsund-borgmester John Brædder.
Fødselsdagen blev fejret med flere taler, blandt andet fra Guldborgsund-borgmester John Brædder. Foto: René Allan Larsen

Hele dagen i dag har været én stor fødselsdag i både Stubbekøbing og på Bogø. Her blev Ida fejret med musik, taler, kaffe, kage, fotoudstilling og meget andet. Spørger man Birgitte Palle fra Truelstrup på Falster er festen helt på sin plads.

- Jeg sejler tit med Ida. Jeg er jo lokal, så jeg nyder den gamle dame. Vi er lige gamle – hun er bare smukkere end mig, griner Birgitte Palle.

 
  Foto: René Allan Larsen
 
  Foto: René Allan Larsen
 
  Foto: René Allan Larsen
 
  Foto: René Allan Larsen

Nyhedsoverblik