Anita Pedersen har boet i Danmark hele sit liv, haft dansk pas og taget en dansk uddannelse.
Men for lidt over en måned siden fik hun en uventet besked fra Udlændinge- og Integrationsministeriet: Hun er og har aldrig været dansk.
Årsagen er, at Anita Pedersens thailandske mor og danske far ikke er gift, og at hun dermed automatisk ved fødsel ikke har fået tildelt dansk statsborgerskab. Hun blev dog alligevel registreret som dansk i CPR-registeret og fik dansk pas. Det har dog vist sig at være en fejl.
Vi har spurgt seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, hvordan det kan lade sig gøre:
Nu har du jo hørt om Anita Pedersens sag, hvad tænker du om den?
- Jeg tænker, at det er forfærdeligt for hende at komme i den situation. Det er givetvis et stort chok at opdage, at man ikke er dansk statsborger. Det tænker jeg, fordi jeg har mødt og været ude for flere andre i samme situation. Jeg ved, hvor meget det betyder og hvor stort et chok, man faktisk får.
Hvor ofte støder på du på lignende sager som Anita Pedersens?
- Jeg støder langt fra på dem alle sammen, men jeg støder jævnligt på dem. I øjeblikket sidder jeg med to sager. Jeg vil ikke sige, der er mange, men jeg lavede en gang en undersøgelse i 2011, og der var alligevel en del.
Hvordan kan det lade sig gøre, at man i mange år tror, at man er statsborger, og så viser det sig, at man faktisk aldrig har været det?
- Det lader sig gøre på grund af myndighedsfejl. Om man er statsborger eller ej, handler om, hvad loven siger, og det vil sige den danske indfødsretslov. Hvis ikke de mennesker, der laver de her fødselsregistreringer eller udsteder pas, kender reglerne, så tænker de, at her har vi et dansk barn. Det kan være på hospitalet, det kan være gået galt, hos jordmoderen, der laver registreringen eller hos politiet, der tidligere har udstedt pas, og nu er det kommunerne.
Hvad tænker du om, at der er flere sager, hvor folk tror de er danske, og så i virkeligheden ikke er det?
- Det er, fordi der er en masse myndighedspersoner, der gennem tiden har begået nogle fejl, fordi de ikke har kendt indfødsretsloven. Indfødsretsloven har heller ikke været særlig enkel, og selvfølgelig skal det ikke ske, og det er en fejl. Det er meget beklageligt, men det er allermest beklageligt for dem, som det går ud over, for det det føles som en slags identitetstab.
Hvad tænker du, der bør gøres i sager som den her?
- Der bør være en mulighed for, at man ikke har det her tomrum, hvor man ikke rigtig hører til nogen steder. Det kan man godt lovgive sig ud af. Vi har nogle anbefalinger, som siger, at der bør ikke være det her tomrum. Man bør sikre sig en retsstilling, hvor man kan blive ved med at blive anset som statsborger, indtil det er endeligt afklaret, om man kan blive det eller ej, så man ikke står i et retstomrum i en periode, hvor man måske mister rettigheder.
Anita Pedersen har nu søgt dansk statsborgerskab og fået det svar, at hun skal vente op til 16 måneder for at få svar. Hvad tænker du om det?
- Det ville være en rimelig form for behandling, hvis man forpligter sig til at hastebehandle sagen, fordi man som stat påtager sig ansvaret for myndighedsfejl, og man tager stilling til, om hun kan få statsborgerskab og fremskynder sagens behandling.