¨

Ejeren til Victor og Tøsen er dukket op

02:16

I op til flere dage har to engelske bulldogs strejfet alene omkring i Mern ved Vordingborg.

Ejeren af to hunde af racen engelsk bulldog er nu dukket op. Ifølge politiet troede ejeren, at hundene var stjålet.

To smukke, velplejede hunde blev fundet løbende frit omkring i Mern ved Vordingborg i onsdags.

Trods flere dages intensiv efterlysning er det først nu, at hundenes ejer er dukket op .

Ejeren har henvendt sig til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, og hundene er nu blevet hentet på Ny Holmegaard Hundepension, hvor de to bulldogs var i pleje.

Ifølge politiet troede ejeren, at hundene var stjålet.

Hundene blev fundet mellem Mern og Langebæk, hvor de løb rundt. De var meget tørstige, men er ellers ved godt helbred, og beskrives af deres plejere som meget elskelige hunde.

En dyrlægescanning afslørede, at hundene hedder Victor og Tøsen, men den indeholder kun informationer om hundenes oprindelige avler, ikke til ejeren.

De to hunde er af racen engelsk bulldog, der regnes som en kostbar hund der handles til priser på mellem 10-15.000 kroner stykket.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App