Ejeren til to engelske bulldogs efterlyses fortsat

Ejeren af to hunde af racen engelsk bulldog har stadig ikke meldt sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To smukke, velplejede hunde blev i onsdags fundet løbende frit omkring i Mern ved Vordingborg.

Hundene er fortsat et mysterium, for trods flere dages intensiv eftersøgning er det ikke lykkedes for finderen eller for et hundepensionat i Præstø at finde hundenes ejere. 

Og det er usædvanligt, at ejeren til de to bulldogs ikke har meldt sig, fortæller ejeren af et hundepensionatet, hvor hundene pt opholder sig.

- Det er to meget velpasset, velfungerende og tillidsfulde hunde. De er i god foderstand, og det er tydeligt, at de er blevet passet godt. Og da det tilmed er to ægte hunde, er det underligt at hverken ejeren eller familie, venner eller nabo til ejeren endnu ikke har meldt sig på banen, siger Lone Larsen fra Ny Holmegaard Hundepension.

Hundene er mellem to og fire år gamle.

Hundene blev fundet mellem Mern og Langebæk, hvor de løb rundt. De var meget tørstige, men er ellers ved godt helbred, og beskrives af deres plejere som meget elskelige hunde.

Hedder Victor og Tøsen

En dyrlægescanning har afsløret, at hundene hedder Victor og Tøsen, men den indeholder kun informationer om hundenes oprindelige avler, ikke til ejeren.

Opslag i en række bulldog-grupper på nettet har ikke givet pote.

De to hunde er af racen engelsk bulldog, der regnes som en kostbar hund der handles til priser på mellem 10-15.000 kroner stykket. 

Hundene skal blive på pensionen påsken over, og dukker ejeren fortsat ikke op, skal der findes et nyt sted til hundene.

Har du oplysninger om hundene, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

 

 


Nyhedsoverblik