Dyrehospital kimet ned

Historien om den lille chihuahua-hund har givet mange henvendelser til Vordingborg Dyrehospital. Men ejeren har endnu ikke meldt sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring 200.000 har set opslaget om den lille chihuahua-hund, der mangler sin ejer.

- Det er lidt overvældende med al den interesse både på facebook og via telefon. Men det er jo dejligt, at folk gerne vil hjælpe, siger Marianne Rasmussen, der er veterinærsygeplejerske ved Vordingborg Dyrehospital.

Hunden blev indleveret tirsdag formiddag og har det godt. Mange tilbyder at passe den eller blive de nye ejere af den lille søde hund.

- Nogle frygter, at den skal aflives, hvis ejeren ikke henvender sig. Men det skal den ikke, siger Marianne Rasmussen.

Politiet har nu fået opgaven med at finde hundens ejer. Hvis det ikke lykkes, skal der findes et nyt hjem til chihuahuaen. Det sidste bliver vist ikke noget problem.


Nyhedsoverblik