Drukneulykke: Mand fundet død

Lørdag eftermiddag er en mand fundet druknet ud for Stege ved Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand er druknet ud for en campingplads ud for Stege ved Møn. 

Politiet undersøger stadig sagen, men har en formodning om, hvem den druknede kan være. Der er kontakt med potentielle pårørende, der skal bekræfte identiteten på den druknede mand.

På nuværende tidspunkt formoder politiet, at det er en mand fra Københavns-området.

Manden blev set flydende rundt i vandet i nærheden af en campingplads ved halvøen Ulvshale, og en helikopter blev sendt til stedet. Efter at have bjærget manden blev han fløjet til Rigshospitalet. Her måtte lægerne dog efterfølgende erklære ham for død.

- Der er intet, der tyder på, at der forgået andet end, at han er taget ud og svømme en tur, og så er han druknet eller har fået et ildebefindende. Det er svært at sige noget om på nuværende tidspunkt, siger vagthavende Anders Mikkelsen ved Sydsjælland og Lolland-Falster Politi.

Der er ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke tegn på, at der skulle være foregået noget mistænkeligt.

/ritzau/


Nyhedsoverblik