Rikke Louise Andersen er blevet frifundet, fordi hun var blevet tiltalt efter den forkerte paragraf i persondataloven.
Det fortalte hendes advokat, som fredag kl. 9.15 modtog dommen fra retten i Nykøbing Falster.
- Det er helt vildt, jeg er i chok, sagde en lettet Rikke Louise Andersen lige efter, hun modtog dommen.
Delte foto af blotter
Rikke Louise Andersen blev idømt en bøde på 5.000 kr. for at have delt et billede af en mand, der i sommer blottede sig for hendes ti-årige datter og datterens veninde.
Det er helt vildt, jeg er i chok
Billedet har hun affotografferet med sin mobiletelfon af overvågningsvideo fra Dagli' Brugsen i Nyråd, hvor man kan se den mand, der blotter sit lem for pigerne.
Blotteren blev idømt 10 dagbøder af 250 kr.
Rikke Louise Andersen mente ikke, det var rimeligt, at hendes bøde var dobbelt så stor som blotterens og nægtede at betale.
Fredag valgte en dommer i Nykøbing Falster så at frifinde hende, fordi han mente, hun ikke kunne dømmes efter den paragraf, hun var tiltalt efter.
Anklagemyndigheden gik efter at dømme Rikke Louise Andersen efter persondatalovens § 26 a, men den kan ifølge dommeren kun bruge til at straffe den ansvalige for optagelserne.
Det menete dommeren altså ikke var tilfældet her.
Persondataloven
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,
2) videregivelsen følger af lov eller
3) videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.