DM-Guld til kokkelev fra Restaurant Babette

Danmarks to bedste kokkeelever er fundet - en af dem er Christian Wellendorf fra Restaurant Babette i Vordingborg

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag blev Årets Kok og Årets Tjener kåret. I dag var det så næste generation i hotel- og restauranterhvervet, der kæmpede om medaljer, da DM for kokkeelever, tjenerelever, caterelever samt receptionistelever blev afviklet.

Og blandt vinderne er Christian Wellendorf fra Restaurant Babette i Vordingborg.

Sammen med Christian Nurup Carstensen fra Restaurant Kul i København sikrede han sig DM-Guldet i kategorien kokkelever.

Ud fra en råvarekurv, som blev udleveret ved konkurrencens start, skabte de to kokkeelever en tre retters menu bestående af blandt andet bækforrel og kylling. Den var nok til, at de sammen kunne indtage øverste trin på årets sejrsskammel.

Konkurrencerne foregik i Messecenter Herning og var arrangeret af HORESTA og 3F.

Med hæderen fik de vindende elever en præmie på 5.000 kr.

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik