DF er klar til at droppe havvindmøllepark ud for Møn

Dansk Folkeparti er klar til at tage livet af en allerede planlagt havvindmøllepark, hvis det kan sænke afgifterne for erhvervslivet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det siger klima- og energiordfører Mikkel Dencker (DF)

- I Dansk Folkeparti mener vi, at energiaftalen er blevet alt for dyr. Et af de oplagte steder at nedbringe omkostningerne er ved at spare en af havvindmølleparkerne væk - eller i hvert fald udsætte den, siger han til DR Nyheder.

Dermed bakker Dansk Folkeparti op om Venstre, som gerne ser alt fra den nuværende energiaftale til genforhandling.

Mikkel Dencker ser ingen problemer i at droppe en havvindmøllepark, selv om flere kommuner og virksomheder er i fuld gang med at forberede sig på opførelsen.

- Hvis man sløjfede energipolitikken eller klimapolitikken, ville det netto give 5.000 arbejdspladser mere i Danmark på grund af forbedret konkurrenceevne. Så jeg tror ikke, at der er grund til at være bekymret for arbejdspladser, hvis man begynder at kigge på energiforliget, siger Mikkel Dencker.

SF: Helt utidigt

På Christiansborg genforhandler man i disse uger dele af den energiaftale fra 2012, hvor man besluttede at lave to havvindmølleparker ved Horns Rev og Kriegers Flak ud for Møn. 

Men havvindmølleprojekterne kan altså blive droppet for at finde penge til afgiftslettelser for erhversvlivet, mener Dansk Folkeparti.

En udmelding, der vækker bekymring hos SFs klima- og energiordfører Steen Gade. For i rød blok mener man, at havvindmølleprojekterne er helt fredet, også selv om man forhandler andre dele i energiaftalen.

- Det er helt utidigt, at Dansk Folkeparti nu måske melder sig ud af energiforliget. Hvis de bliver ved med at skabe tvivl om udbygningen med vind til havs, er de med til at skabe enorm tvivl om de mange tusinde arbejdspladser, der ligger i energiaftalen samlet, siger Steen Gade.


Nyhedsoverblik