Delte foto af blotter: Nu skal hun i retten

Hun delte et foto af manden, som blottede sig foran hendes datter i august sidste år. Nu skal hun i retten, fordi hun har brudt persondataloven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg er simpelthen så rasende. 

Sådan indleder Rikke Louise Andersen sin video, som hun den 23. februar har lagt op på sin Facebook-profil.  I skrivende stund har 12.326 delt videoen. 

Videoen handler om, at hun nu skal i retten. For Rikke Louise Andersen delte et billede på Facebook af en mand, som blottede sig foran Rikke Louise Andersens datter og hendes veninde i august sidste år. Pigerne stod og solgte blommer ved Dagli'brugsen i Nyråd, da de begge fik øje på manden. Da pigerne skulle til at gå, løftede manden op i sin røde hættetrøje. Han havde et stort hul i sine bukser, så hans kønsdele var blottet. 

quote Jeg kommer jo til at blive kendt skyldig, ellers så tror jeg ikke, at de ville tage den så langt

Rikke Louise Andersen, mor

Delingen af billedet kostede Rikke Louise Andersen en bøde på 5.000 kroner, fordi hun brød persondataloven. En bøde, som hun altså nægter at betale, og nu skal hun i retten.

Kommer til at blive kendt skyldig

Den 3. marts klokken 11.30 i retten i Nykøbing Falster. Her skal hun møde op, hvor hun stadig vil nægte at betale bøden. En bøde, som er højere end den straf, som blotteren modtog. 

Læs også
Datter udsat for blotter: Mor satte Facebook-jagt i gang
Læs også
Datter udsat for blotter: Mor satte Facebook-jagt i gang

- Jeg kommer jo til at blive kendt skyldig, ellers så tror jeg ikke, at de ville tage den så langt, siger Rikke Louise Andersen til TV ØST.

- Så der er nok to udveje. Enten så skal jeg i fængsel eller også - nu er jeg selvstændig - at så trækker de det over skat eller børnepengene. Så på den ene eller anden måde, så lægger de deres klamme arm rundt om mig. 

quote Det er retsfølelsen, der krænkes. Det har været utrolig grænseoverskridende for min datter, som har fået varige mén og har mareridt

Rikke Louise Andersen, mor

Retsfølelsen krænkes

- Jeg har ikke gjort noget som helst, som en anden, der havde stået i min situation, ikke ville have gjort, siger Rikke Louise Andersen i videon.

Hvorfor ikke bare betale bøden og så er det ude af verden? 

- Jeg vil ikke bare få det ud af verden. Der er et behov for, at det her ændres. Det er retsfølelsen, der krænkes. Det har været utrolig grænseoverskridende for min datter, som har fået varige mén og har mareridt. 

-  Det er princippet i, at det, som jeg har gjort, er mere strafbart end det, som han har gjort. 

Se videoen herunder:

politi_skilt3.jpg
Læs også
Formodet blotter fra Nyråd pågrebet
politi_skilt3.jpg
Læs også
Formodet blotter fra Nyråd pågrebet
Politibils dør
Læs også
Blotter løs i Nyråd
Politibils dør
Læs også
Blotter løs i Nyråd

Nyhedsoverblik