De er fyldt med tomme butikker - nu får to byer hjælp til at skabe liv i bymidten

Små og mellemstore byer skal have hjælp til at skabe en mere levende bymidte. Nu skal fem kommuner, heriblandt Ringsted og Vordingborg, teste nye metoder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I mange byer oplever beboere, at butikslokalerne i bymidten står tomme, hvilket skaber en bymidte uden liv. 

Men det skal et nyt projekt kaldet Partnerskab for levende bymidter lave om på. 

I august 2020 nedsatte regeringen Partnerskab for levende bymidter, som har sat fokus på at fastholde og understøtte levende bymidter i mindre og mellemstore byer. 

quote Jeg hoppede og dansede, da jeg fik at vide, at vi var udvalgt. Jeg er lykkelig

Charlotte Stage, formand for Bycentrum Vordingborg

Nu har Indenrigs- og Boligministeren ud fra ansøgninger udvalgt fem kommuner, som skal teste de nye værktøjer og metoder i byudviklingen. 

Og to af dem er Vordingborg og Ringsted kommuner.

- Jeg hoppede og dansede, da jeg fik at vide, at vi var udvalgt. Jeg er lykkelig, for det kan virkelig være med til at skubbe byen i en mere positiv retning, siger Charlotte Stage, der er formand for handelsforeningen Bycentrum Vordingborg samt har været med til at skrive ansøgningen til projektet. 

Som test-by i projektet vil Bolig- og Planstyrelsen bidrage til arbejdet med blandt andet analyser, sparring og vidensdeling. Og så kan staten være med til at medfinansiere aktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af bymidteplanen med op til 100.000 kroner.

E-handel og ændrede indkøbsvaner udfordrer byerne

Det er især vidensdelingen som Anja Valhøj, der er planchef i Vordingborg Kommune, er glad for at få gavn af. Lige nu står Algade, Vordingborgs bymidte, i hvert fald med flere tomme lokaler.

Et problem flere små og mellemstore byer står med, da blandt andet e-handel, ændrede indkøbsvaner og affolkning udfordrer byerne. 

- Det handler om, at vi skal finde ud af, hvis ikke vi skal have så mange butikker længere, hvad er det så, vi skal med bymidten, så der stadigvæk er liv i bymidten, siger Anja Valhøj.

Også Charlotte Stage, der selv ejer Stage Optik i Vordingborgs Algade, synes, det er en god ide at tænke ud af boksen.

Læs også
Ringsted kæmper med tomme butikker - nyt initiativ skal give mere liv i provinsbyer
Læs også
Ringsted kæmper med tomme butikker - nyt initiativ skal give mere liv i provinsbyer

Hun mener også, at for eksempel beboelse, legepladser eller børnehaver kan være med til at styrke bymidten.

- Jeg synes, at byen har behov for et byløft, og det ved jeg, at der er mange, der synes. Vi skal finde ud af, hvordan man for eksempel forbinder havnen med Algade, og så skal der skabes rum, hvor både ældre og unge har lyst til at være sammen, siger Charlotte Stage.

I Ringsted vil borgmester Henrik Hvidesten (V) skabe en mere aktiv og sammenhængende bymidte.
I Ringsted vil borgmester Henrik Hvidesten (V) skabe en mere aktiv og sammenhængende bymidte. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Ny helhedsplan for byerne

Både Vordingborg og Ringsted skal nu i gang med at udvikle en helhedsplan for byerne, hvor de nye værktøjer skal tages i brug.

- Det handler om forskønnelse og tage stilling til bymidten i forhold til, hvilken rolle hovedgaden har. Vi kunne for eksempel godt tænke os at få et bibliotek op til bymidten igen, siger Anja Valhøj. 

- Byrådet er netop enig om, at der skal udarbejdes en helhedsorienteret og strategisk bymidteplan i dialog og samarbejde med bymidtens centrale aktører. Og Byrådet afsatte i forbindelse med budgetvedtagelsen midler til opgaven i de kommende fire år, siger Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), i en pressemeddelelse. 

Læs også
Lokalbutik lukker - Mogens har ikke batteri nok på kørestolen til at handle i nabobyen
Læs også
Lokalbutik lukker - Mogens har ikke batteri nok på kørestolen til at handle i nabobyen

Et af de værktøjer, som testbyerne skal bruge, er at samarbejde mere med byens parter. Både offentlige og private. 

Og det er Vordingborg allerede i gang med.

- Vi vil gerne sørge for at byen er fremtidssikret, og her spiller de unge en central rolle. Så dem vil vi gerne høre fra, for at finde ud af hvad Vordingborg har brug for og mangler. Det er tanken, at vi vil få de unge til at være en centrale parter, og vi vil gerne have en dialog mellem de unge og de parter, der driver byen i dag, siger Anja Valhøj.

De tre andre testkommuner er Rødekro, Vojens og Lemvig.


Nyhedsoverblik