Danmark har før vundet over smitsom sygdom - lokalt sanatorium var med i kampen

Det er ikke første gang, en epidemi har ændret vores hverdag totalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I snart et år har vi levet med de mange ændringer af vores samfund, som coronaen har bragt med sig.

Men det er ikke første gang, en epidemi har sat sit præg på landet og forandret vores hverdag.

Op gennem 1800- og 1900-tallet var tuberkulose en frygtet folkesygdom, og kun ved en målrettet fælles indsats fik vi bugt med den.

quote Hver syvende døde af sin tuberkulose, og den var alle steder i samfundet

Morten Arnika Skydsgaard, fagleder, medicinhistorie, Steno Museet.

På verdensplan er tuberkulose stadig en alvorlig sygdom, der hvert år slår mere end en million mennesker ihjel, men i Danmark er sygdommen stort set udryddet.

- I dag er der få 100 tilfælde, og de fleste er importerede, fortæller Morten Arnika Skydsgaard.

- Det vil sige, at det er mennesker, der kommer fra lande med tuberkulose, der tager den med sig, siger han.

Morten Arnika Skydsgaard er fagleder for medicinhistorie på Steno Museet, der hører under Aarhus Universitet, men han sidder i øjeblikket hjemme i Slagelse og skriver de sidste linjer i en bog om epidemier i Danmark.

- Tuberkulosen var på sit højeste for lidt over 100 år siden, fortæller han.

- Hver syvende døde af sin tuberkulose, og den var alle steder i samfundet, og man havde ikke styr på smitten, fortæller Morten Arnika Skydsgaard.

Artiklen fortsætter under billedet.

Man brugte lys og frisk luft i kampen mod tuberkulosen.
Man brugte lys og frisk luft i kampen mod tuberkulosen. Foto: Danmark på film

Ændrede vaner

Som med corona i dag overskyggede tuberkulose alt andet i begyndelsen af 1900-tallet.

- Det var en folkesygdom, som politikere, læger og hele samfundet var optaget af, fortæller Morten Arnika Skydsgaard.

Dengang gik man også til kamp mod sygdommen ved at ændre den måde, folk levede på, blandt andet skulle man stoppe med at spytte.

Artiklen fortsætter under billedet.

Morten Arnika Skydsgaard skriver på en bog om epidemier.
Morten Arnika Skydsgaard skriver på en bog om epidemier. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Det var en folkevane at spytte i kirken og på gulvet og i hjemmet, hvor der var spytbakker, fortæller Morten Arnika Skydsgaard.

- Man delte også kopper og bestik, så man var ikke klar over, hvordan man skulle håndtere smitten, fortæller han

Men Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, den forening der nu hedder Lungeforeningen, og andre dele af samfundet gik til værks med oplysningskampagner, fortæller Morten Arnika Skydsgaard, og derfor lykkedes man med at få inddæmmet smitten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vintersbølle Sanatorium blev indviet i 1938.
Vintersbølle Sanatorium blev indviet i 1938. Foto: Danmark på film

Var indlagt i over et år

Udover oplysning kom der med tiden også en vaccine og lægemidler, og så blev der bygget sanatorier, der skulle hjælpe i kampen mod tuberkulosen.

Et af dem var Vintersbølle ved Vordingborg, der blev indviet i 1938 med det ene formål at komme den sejlivede og alvorlige folkesygdom til livs.

Leif Anton Struborg, der i dag bor i Maribo, var syv år gammel, da han i 1969 blev indlagt på Vintersbølles Tuberkulose Sanatorium i mere end et år.

- Det ligner sig selv, det kunne godt være for 50 år siden, der er ikke noget, der er forandret, siger han, da han igen er vendt tilbage til sanatoriet.

- Det er en mærkelig fornemmelse, det må jeg ærligt indrømme.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser Vintersbølle Sanatorium ud i dag.
Sådan ser Vintersbølle Sanatorium ud i dag. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Og det kan mærkes, at det var en skælsættende begivenhed at blive indlagt på sanatoriet, der ligger med udsigt ud over Storstrøm.

- Det er lige, så jeg står og ryster, siger Leif Anton Struborg.

Sanatorierne blev bygget, så de syge kunne få lys, luft og god ernæring, og det var det stik modsatte af, hvad Leif Anton Struborg var vant til hjemme fra.

- Det var jo det indre Vesterbro inde ved Istedgade med lokum i gården, og de sociale forhold var ikke så gode dernede, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leif Anton Struborg var indlagt på sanatoriet ved Vordingborg i over et år.
Leif Anton Struborg var indlagt på sanatoriet ved Vordingborg i over et år. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Han husker blandt andet liggehallerne, hvor børnene lå på en lang række, 10 til 20 ved siden af hinanden.

- Det var masser af frisk luft, man skulle have, fortæller han.

Og efter en hård kamp mod sygdommen blev Leif Anton Struborg rask nok til, at han senere kunne få en karriere i millitæret.

- De kloge hoveder siger, at man har det (tuberkulose, red.) altid, resten af sit liv, men det er ikke noget, jeg mærker noget til daglig, fortæller han.

Den sidste patient forlod Vintersbølle i 1981, og i dag er der almene boliger i bygningen, men Leif Anton Struborgs minder er der stadig.

- Jeg havde det rigtig godt, mens jeg var her.

- Jeg kunne godt skrue tiden 50 år tilbage igen, det havde jeg ikke noget imod, siger Leif Anton Struborg.

På hjemmesiden Danmark på Film kan man se billeder fra dengang, Vintersbølle Sanatorium var nybygget.