Clara og Arejal trodser aldersgennemsnittet og stiller op til menighedsrådsvalg: - Vi brænder for det

Gennemsnitsalderen i Stege Kirkes menighedsråd kan falde betydeligt efter på tirsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På tirsdag er der valg til menighedsrådet i Stege Kirke.

Og blandt de opstillede er to nye ansigter, der er væsentlig yngre end gennemsnittet i de danske menighedsråd.

quote Fordi jeg selv er ung, så ved jeg også, hvordan man måske kan fange dem

Arejal Haddad,  kandidat ved menighedsrådsvalget i Stege sogn

Arejal Haddad på 23 år og Clara Nkunkununu på 19 år er sangere i kirkens kor, og nu vil de også have indflydelse på, hvordan kirken på Møn bliver drevet.

- Jeg stiller op, fordi jeg har rigtig mange idéer, og så har jeg også bare en brændende passion for at gøre Stege Kirke til den bedste udgave af sig selv, siger Clara Nkunkununu.

Vil trække børn og unge til

Arejal Haddad bor ved Fanefjord har tidligere været frivillig i en børneklub i kirken der.

- Og mine erfaringer derfra viser, at børnene får en tilknytning til kirken, og når de deltager i aktiviteter eller i gudstjenester, så tager de også deres forældre med, og det synes jeg også, man skal gøre her, siger hun.

Læs også
QR-koder, sang og bøn – kreativ præst forsøger sig med alternativ påskevandring
Læs også
QR-koder, sang og bøn – kreativ præst forsøger sig med alternativ påskevandring

Udover at trække flere børn til kirken via en børneklub, så forestiller hun sig, at Stege Kirke kunne have en ungdomsklub, der kunne trække unge mennesker til kirken.

- Fordi jeg selv er ung, ved jeg også, hvordan man måske kan fange dem, siger hun.

- Vi har opdaget, at til jul er kirken fyldt med mennesker, men det er der ikke alle de andre gange, og det er derfor, vi rigtig gerne vil have flere aktiviteter i kirken, så vi kan inddrage dem, så de har lyst til at komme og være med, siger Arejal Haddad.

Artiklen fortsætter under billedet.

Arejal Haddad,  kandidat ved menighedsrådsvalget i Stege sogn.
Arejal Haddad,  kandidat ved menighedsrådsvalget i Stege sogn. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Hun har også en meget konkret idé til at få folk mere involverede i kirken.

- Det vigtigt, at man inddrager menigheden ved for eksempel at lave en mail eller en brevkasse, hvor man kan få idéer eller forslag fra menigheden, siger hun.

- Og så kan de så være med til de møder, menighedsrådet har, og deltage og fortælle deres forslag eller idéer og så sammen prøve at finde ud af, hvad man kan gøre.

Holder meget af kirken

Med sine 19 år er Clara Nkunkununu fra Vordingborg væsentligt yngre end gennemsnittet i Stege Kirkes menighedsråd.

quote Jeg holder så meget af Stege Kirke og har været har i så mange år, så har jeg løst sognebånd til kirken

Clara Nkunkununu, kandidat ved menighedsrådsvalget i Stege sogn

Det ligger nemlig på 70 år.

Og selvom Clara Nkunkununu ikke bor på Møn, så er hun stadig en del af Stege Sogn.

- Jeg holder så meget af Stege Kirke og har været har i så mange år, så har jeg løst sognebånd til kirken, så jeg hører til Stege Kirke, fortæller hun.

Også Clara Nkunkununu har konkrete idéer til, hvad der kan få flere folk til at gå i kirke i Stege.

- Jeg synes godt, man kunne holde flere af det, som præsterne kalder for meditationsgudstjenester, hvor der er meget stille, og hvor man kan meditere over ting, siger hun.

- Og så synes jeg, at det er en rigtig god idé med musikgudstjenester, hvis vi kunne få flere af dem, for der er også mange, der kommer i kirken for musikkens skyld, siger Clara Nkunkununu.

Vil tage arbejdet seriøst

Selvom Clara Nkunkununu og Arejal Haddad ikke har erfaringer med at sidde i menighedsrådet, er de meget opsatte på at arbejde seriøst for kirkens udvikling, hvis de bliver valgt ind.

- Vi brænder virkelig for det, og vi er parate til at sætte en masse tid af til det, og vi er parate til virkelig at sætte os ind i det, siger Clara Nkunkununu.

- Vi går meget op i det, men jeg tror også, at vi som unge har nogle anderledes ideer, som jeg synes kunne bidrage godt, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Clara Nkunkununu, kandidat ved menighedsrådsvalget i Stege sogn.
Clara Nkunkununu, kandidat ved menighedsrådsvalget i Stege sogn. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Formanden byder de unge velkommen

Anne-Lise Nielsen, der er formand for Stege menighedsråd, er glad for, at der er nogle unge mennesker, der er interesserede i arbejdet.

- Jeg synes, det er et friskt gjort, og jeg synes, de er initiativrige, siger hun.

- Jeg byder dem rigtig hjertelig velkommen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anne-Lise Nielsen, formand, Stege menighedsråd.
Anne-Lise Nielsen, formand, Stege menighedsråd. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Anne-Lise Nielsen tror også på, at begge kvinder har en god chance for at komme ind i rådet.

- Jeg tror da, at der er mange, der vil stemme på sådan et par friske piger, siger hun.

- De er jo også kirkevante, og vi er vant til at se dem i kirken og i koret, som de har sunget i igennem en fem-seks år, siger Anne-Lise Nielsen.

Hun tror, at Arejal Haddad og Clara Nkunkununu vil få en masse nye indsigter, hvis de bliver valgt ind.

Konfirmation
Læs også
Endelig kom konfirmationsdagen: - Man har glædet sig til gaverne og festen
Konfirmation
Læs også
Endelig kom konfirmationsdagen: - Man har glædet sig til gaverne og festen

- De vil komme til at lære meget af at være med i rådet, for der er meget at lære ved at være med i sådan en stor organisation, både med hensyn til budgetter, og hvordan demokratiet virker, siger hun.

Men det er ikke kun de unge kandidater, der vil blive klogere, hvis de bliver valgt ind.

- Selvfølgelig kan vi da lære noget af dem, vi ville da være nogle tåber, hvis ikke vi lukker ørene op og hører, hvad de unge mennesker har at sige, man kan altid lære noget, og alle nye tiltag, dem skal man da lytte til, siger Anne-Lise Nielsen.

Gennemsnitsalderen i de danske menighedsråd ligger i dag på 61 år.

Stege Kirke.
Stege Kirke. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Nyhedsoverblik