Brand i stråtækt hus gør familie hjemløs

Stuehuset i en firlænget gård brændte onsdag aften ned. Politiet mener ilden er startet af en gnist fra brændeovn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blæsende og kolde vejr har tilsyneladende en stor del af skylden for en brand i Tjørnehoved By ved Præstø onsdag aften.

Det vurderer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, efter en voldsom brand ødelagde stuehuset på en firlænget gård.

Brandvæsenet blev kaldt til stedet klokken 19.40, og da de nåede frem, var den ene ende af huset overtændt, og en tæt røg bredte sig over området.

Brandfolk og beboere reddede møbler

Mens ilden rasede i den ene ende af huset lykkedes det dog brandfolk og husets beboere at redde en del af indboet ud af huset, men efterhånden som branden bredte sig blev det for farligt.

Der var tale om en vanskelig slukning, hvor man endte med at fjerne en del af stråtaget på huset, siger vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Kan være startet af brandeovn

Huset var ved at få udskiftet stråtaget da branden opstod, og der var blevet tændt op i brændeovnen på gården, da branden opstod. Politiets teori er derfor, at det er en gnist fra brændeovnen, der er blevet blæst rundt i skorstenen og ud på det nye tag, og som derfor har startet branden. Der skal dog i de kommende dage gennemføres en formel brandundersøgelse.

Ingen kom noget til i branden, og ingen af de omkringliggende bygninger blev berørt.

Beredskabsstyrelsen i Næstved måtte dog tilkaldes, for at hjælpe med at genfylde røgdykkernes luftflasker.


Nyhedsoverblik