Brændende bil uden chauffør

Torsdag eftermiddag brød en bil i brand i et kryds i Vordingborg. Føreren og en passager kom hurtigt ud, men bilen fortsatte ad Københavnsvej.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring klokken 14.00 torsdag eftermiddag gik der ild i en bil i krydset mellem Chr. Richardtsvej og Københavnsvej i Vordingborg.

19-årige Simon Albrechtsen fra Vordingborg kom kørende med en kammerat ad Chr. Richardtsvej, men da han ville dreje til venstre ad Københavsvej gik bilen ud, og det begyndte at ryge fra kølerhjelmen. 

- Jeg fik den trillet ind til siden og trak håndbremsen, og vi kom ud af bilen, men pludselig begyndte den alligevel at trille videre, siger Simon Albrechtsen til TV ØST.

Mens bilen var i brand krydsede den Københavnsvej og stoppede 100 meter længere henne.

Vordingborg Brandvæsen fik hurtigt slukket branden. Indsatslederen mener, at branden sandsynligvis er opstået i karburatoren. 


Nyhedsoverblik