Børn bruger sommerferien i køkkenet

På Ørslev Skole er der i sommerferien madskole for børn mellem 8 og 12 år. Her lærer de om alt fra madspild til hygiejne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet stegt og kogt i Ørslev Skoles køkken hele ugen. Der er nemlig madskole for børn mellem 8 og 12 år. De skal lære at lave mad, men også om hygiejne, kostpyramiden, motion og madspild. 

Én af kokkeeleverne er 10-årige Monica Thorsbro fra Stege.

- Vi skal lære at lave mad, for så kan vi måske lave noget til vores forældre, når vi kommer hjem, siger Monica Thorsbro.

Det er ikke kun på Ørslev Skole, der er blevet stegt, bagt og kogt. Der er madskoler over hele landet i uge 27, 28, 31 og 32. Madskolerne bliver afholdt i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, 4H og Rema1000. 

Det er frivillige, der er trukket i forklæderne og agerer kokkemestre hele ugen, blandt andet Malene Møller.

- De (børnene) kan lave noget andet på madskolerne i stedet for at gå derhjemme i seks uger og lave ingenting. Her kan vi så også proppe noget viden ind i dem, samtidig med at de får venner, siger Malene Møller.


Nyhedsoverblik