Borgmesters forslag om turistskat skabte voldsom debat - nu skal minister undersøge sagen

Radikale Venstre vil have undersøgt mulighederne for at indføre turistskat, som borgmester Mikael Smed (S) har forslået i Vordingborg Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skabte heftig debat på blandt andet TV2 ØSTs Facebookside, da borgmester Mikael Smed (S) forleden foreslog at indføre turismeskat i Vordingborg Kommune, fordi et stigende antal turister ifølge ham presser kommunens økonomi.

Sidste år stod turisterne for knap 400.000 overnatninger rundt omkring i Vordingborg Kommune, og det er knap 27.000 flere end for fire år siden.

I den forbindelse pointerede Mikael Smed, at det var en udfordring for kommunen både skal sørge for en velfungerende velfærd til sine borgere og samtidig servicere turisterne.

quote I stedet for at rende rundt med en formodning, om at det er en god idé, kunne det være fedt at vide, om det rent faktisk er en god idé

Kathrine Olldag (RV), landdistrikt- og skatteordfører

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i forhold til turister har rigtig mange kommunale udgifter, når det drejer sig om toiletter, vores havne og vores veje. Der kunne man godt forestille sig, at det ikke kun var borgerne i kommunen, der bidrog, men også turisterne, sagde Mikael Smed

Borgmesteren understregede, at forslaget stadig var på idéplan. Men han fremhævede, at kommunen som frikommune eksempelvis kunne opkræve et mindre beløb, når turisterne krydsede kommunegrænsen. Opkrævningen kunne ifølge ham også ske ved at betale mellem 15 og 20 kroner ekstra for en overnatning rundt omkring i kommunen.

Overnatninger i Vordingborg Kommune

  • 2017: 368.400
  • 2018: 384.154
  • 2019: 399.844
  • 2020: 395.394

Tallene er for overnatningssteder med over 40 sengepladser i Vordingborg Kommune fra 2017 til 2020. Det vil sige, at mindre overnatningssteder ikke tæller med i statistikken. Faldet i overnatningstallene fra 2019 til 2020 skyldes ifølge turistorganisationen Destination Sydkystdanmark coronapandemien.

Kilde: Destination Sydkystdanmark.

Men for ikke at blande følelser og fakta vil landdistrikt- og skatteordfører Kathrine Olldag fra Radikale Venstre, der også stiller op ved kommunalvalget i Vordingborg Kommune, nu have skatteministeriet til at undersøge mulighederne og fordelene ved at indføre turistskat.

- Mikael Smeds idé om en turismeskat er en rigtig god anledning til at få undersøgt, om det før har været diskuteret i Folketinget, og om et overhovedet kan lade sig gøre. Der skal laves noget lovgivning for, at det kan lade sig gøre, men lovgivningen skal bakkes op af nogle tal, siger Kathrine Olldag og fortsætter:

Læs også
Borgmester vil indføre turistskat - kan ramme besøgende til Møns Klint
Læs også
Borgmester vil indføre turistskat - kan ramme besøgende til Møns Klint

- Derfor vil jeg stille nogle udvalgsspørgsmål til skatteminister Morten Bødskov (S), så vi kan få lavet en beregning for, hvor meget provenu der vil ligge til det danske samfund, hvis vi indfører turismeskat. Her skal afledte effekter som adfærd og administrationsomkostninger medregnes. I stedet for at rende rundt med en formodning, om at det er en god idé, kunne det være fedt at vide, om det rent faktisk er en god idé.

Kan gavne store sommerhuskommuner

Kathrine Olldag fremhæver desuden, at den alternative skatteopkrævning kan komme store sommerhuskommuner som Odsherred og Guldborgsund til gode.

- Dengang vi lavede udligningsreform, der kiggede vi på de kommuner, hvor der ligger rigtig mange sommerhuse, og om man kunne komme deres behov for finansiering af grundlogiske til gode. Der kommer en masse gæster, som ikke betaler skat i de kommuner, og det kunne være interessant, om man kunne kompensere de sommerhuskommuner. Så set i lyset af idéen om turismeskat, kunne det være sjovt at finde ud af, siger hun.

Kathrine Olldag (RV), landdistrikt- og skatteordfører.
Kathrine Olldag (RV), landdistrikt- og skatteordfører. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Er du selv tilhænger af turistskat?

- Nu kan jeg godt lide at tage stilling, når jeg kender fakta. Derfor kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, om jeg er tilhænger eller modstander, det kommer an på, om det er en god forretning. For hvis det hele går op i, at turisterne ændrer deres adfærd, så er det ikke nogen god idé.

- Jeg synes heller ikke, det er nogen god idé kun at indføre en turistskat i Vordingborg Kommune, fordi der er andre kommuner, som har langt flere overnattende turister. Derfor vil det være interessant at se på nationalt plan for at se, om nogle af de kommuner rent faktisk har en mulighed for at kradset nogle penge i kassen til at dække deres grundlæggende udgifter, svarer Kathrine Olldag.

Hoteldirektør frygter for konsekvenserne

Men der er bare et knapt så lille aber dabei i forhold til at indføre turistskat i Danmark.

- Vi har en ret høj moms på hotelophold og sådan, men det er har vores nabolande ikke, og derfor er vi i konstant skarp konkurrence på turismeområdet. Derfor, tror jeg, der vil være stor modstand mod turismeskat, fordi det forvrænger vores konkurrenceevne på turismeområdet ret kraftigt, siger Kathrine Olldag.

quote Mit hotelophold vil blive belastet med en ekstraskat, som man ikke har i Næstved eller København

Christian Petersen, direktør og indehaver af Hotel Residens Møen

Den forudsigelse kom direktør og indehaver af Hotel Residens Møen i Stege, Christian Petersen, allerede med forleden, da Mikael Smed præsenterede sine tanker om turismeskatten.

Hoteldirektøren er på ingen måde tilhænger af at indføre en turistskat, som kan blive pålagt områdets hoteller at opkræve de overnattende gæster.

Læs også
DF-profil fyret efter udtalelse til TV2 ØST
Læs også
DF-profil fyret efter udtalelse til TV2 ØST

- Hvis Mikael Smed ønsker at pålægge en procent eller to procent oveni det, som vi har i forvejen, så gør vi vores konkurrenceevne endnu værre, end den vi har i forvejen, og det er jeg dybt modstander af.

- Mit hotelophold vil blive belastet med en ekstraskat, som man ikke har i Næstved eller København. Det vil sige, at jeg ikke vil have mulighed for at tilbyde samme løn til mine medarbejdere, som de ville kunne andre steder, siger Christian Petersen.

Det afhænger af lokalopbakning

Mikael Smed hilser ønsket om at få undersøgt forholdene for at indføre turistskat velkommen. Men det er dog en kende forhastet at iværksætte det undersøgende arbejde i ministeriet allerede nu, mener han.

quote Hvis der er lokal opbakning, kan vi sammen udarbejde et oplæg til de statslige myndigheder

Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune

- Det er lidt tidligt i processen, fordi jeg gerne ville have samlet erhvervslivet og turismeaktørerne først for at undersøge, om det er en god idé, som vi gider forfølge. Hvis der er lokal opbakning, kan vi sammen udarbejde et oplæg til de statslige myndigheder, siger Mikael Smed.

- Det er fint, det bliver undersøgt. Men der er ikke nogen grund til at arbejde videre med det, hvis det ikke har nogen opbakning, tilføjer han.

Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune.
Mikael Smed (S), borgmester i Vordingborg Kommune. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For at Vordingborg Kommune skal kunne indføre en turistskat, skal det godkendes på nationalt plan af Folketinget. Mikael Smed og byrådskollegaerne skal med andre ord præsentere en model for politikerne på Christiansborg, som de gerne vil afprøve.

Derefter skal politikerne tygge på idéen og beslutte, om Vordingborg Kommune kan få lov til at blive frikommune og dermed afprøve forsøget med turistskat. 

I den forbindelse foreslår Mikael Smed, at forsøget kan afprøves i Vordingborg Kommune og en kommune i Jylland, hvorefter man kan sammenligne resultaterne.

Professor kalder idéen spændende

Men kan det overhovedet lade sig gøre for en kommune at pålægge turisterne en særlig skat, som man kender det fra blandt andet Tyskland, Grækenland, Italien og Spanien?

Ja, lyder svaret fra Ulf Hjelmar, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Vejen dertil kan dog være kringlet, men det kunne ifølge ham være et spændende forsøg at indføre turistskat.

Læs også
Møn blev løbet over ende af turister - nu opruster kommunen
Læs også
Møn blev løbet over ende af turister - nu opruster kommunen

- Der er nogle centrale fastsatte regler fra statens side, som forhindrer en kommune som Vordingborg Kommune i at indføre en turistskat. Derfor skal kommunen udfordre staten på området, og det kan de gøre via tre veje, siger Ulf Hjelmar og fortsætter sin forklaring:

- Den ene vej er som frikommune, hvor man blive undtaget fra nogle statslige regler. En anden og ikke så kendt vej er at udfordre staten gennem Udfordringsretten, mens den tredje vej er den traditionelle vej, hvor de får lokale folketingsmedlemmer til at bringe sagen op i Folketinget.


Nyhedsoverblik