Borgmesterfravær skaber landsdækkende debat

Knud Larsen, der er borgmester i Vordingborg Kommune, har takket nej til at deltage i folkemødet på Bornholm. Og det giver nu genlyd i hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det årlige folkemøde, der løber af stablen i juni på Bornholm, bliver uden Vordingborgs borgmester Knud Larsen. Han frygter, at den indvandrekritiske hollandske politiker Gert Wilders deltagelse vil præge begivenheden, fordi hans deltagelse medfører stor terrorsikring af mødet. Det skriver Sjællandske.

- Det er dejligt med debat. Det er en af demokratiets grundpiller, siger borgmester Knud Larsen (Venstre).

Hans holdning om, at folkemødet vil drukne i politi og folk fra efterretningstjenesten, og derfor ødelægge den ellers så frie stemning og dialog mellem folk og politikere, har nu skabt landsdækkende debat.

Læs også: Frygt for terror kan spolere folkemøde.

Efter Knud Larsens afbud, er han blevet inviteret til at deltage i flere diskussioner og debatter i blandt andet Radio 24-7 og Aftenshowet. Noget borgmesteren har takket nej til. 

Afbuddet får opbakning fra flere kanter. Flere Venstre-politikere og socialdemokraten Henning Kamper fra Guldborgsund Byråd, har valgt at gøre Knud Larsen efter, og har meldt afbud.

 


Nyhedsoverblik