Borgere skal vente længe på byggetilladelse

Det tager i gennemsnit 83 dage at få en byggetilladelse igennem i Vordingborg Kommune, viser helt nye tal fra Dansk Byggeri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Vordingborg Kommune skal man væbne sig med tålmodighed, hvis man vil bygge ny bolig eller butik.

Den kommunale forvaltning bruger nemlig i gennemsnit 83 dage på at godkende en byggetilladelse fra borgerne, skriver Sjællandske.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget.

Christian Brix-Hansen, som er formand for Vordingborg Erhvervsforening, mener ikke, at den lange ventetid er acceptabel.

- Det er for lang tid. En målsætning om at komme ned på den gennemsnitlige behandlingstid, som er på 66 dage, vil være rimelig, siger han til avisen.  


Nyhedsoverblik