¨

Bilist kørte 164 kmt på motorvejsbro

Arkivfoto. Foto: René Lind

En bilist må vinke farvel til sit kørekort, efter han eller hun blev målt til at køre 164 kilometer i timen hen over Farøbroerne.

Ni ud af ti kørte pænt – men 64 bilister blev målt til at køre for stærkt, da politiet fredag gennemførte en fartkontrol ved Farøbroerne.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På grund af en fortid med alvorlige ulykker og manglende nødspor på broen må man kun køre 90 kilometer i timen på strækningen.

Den hurtigste bilist blev dog målt til at køre 164 kilometer i timen på strækningen – hvilket udløste en ubetinget frakendelse af kørekortet, oplyser politiet på Twitter.

I alt 820 kørte over Farøbroerne, da politiet kontrollerede. Af de 64 fartsyndere får 11 et klip i kørekortet.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App