Bil ruller rundt og lander på taget på Sydmotorvejen

Politi og redningsfolk er lige nu til stede på Sydmotorvejen mellem Vordingborg og Udby, hvor der er sket et færdselsuheld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kør forsigtigt, hvis du kører ad Sydmotorvejen i nordgående retning.

Sådan lyder beskeden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiet, efter der tidligt onsdag morgen er sket et færdselsuheld mellem Vordingborg og Udby.

Både politiet og redningsfolk er på stedet, og bilister på strikningen opfordres af politiet til at tage ekstra hensyn og køre forsigtigt.

- Der er tale om en eneulykke, og ingen er kommet alvorligt til skade, siger Anders Mikkelsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

quote Der er tale om en eneulykke, og ingen er kommet alvorligt til skade

Anders Mikkelsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Personen i bilen mistede ifølge politiet herredømmet, hvorefter bilen rullede rundt og endte på taget ude i nødsporet. Derfor var der også en del materiel skade, oplyser politiet.

Efter ulykken blev personen tilset af redningsfolk på stedet. Der var kun en person i bilen.

 


Nyhedsoverblik