Ansatte støtter museumsdirektør trods møgsager

Der er fortsat støtte til museumsdirektør Keld Møller Hansen efter en række kritiske historier om nepotisme, inhabilitet og dårligt arbejdsmiljø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De ansatte hos Museum Sydøstdanmark støtter fortsat museumsdirektør Keld Møller Hansen og resten af ledelsen.

quote Det har virkelig ikke været en særlig rar tid for mig

Keld Møller Hansen, museumsdirektør, Museum Sydøstdanmark.

Det oplyser blandt andre museets samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg i en fælles støtteerklæring efter en række anklager om et hårdt og ubehageligt arbejdsmiljø på museet.

- Med denne erklæring sender vi – samarbejdsudvalget, arbejdsmiljøudvalget og tillidsrepræsentanter på Museum Sydøstdanmark – hermed vores fulde opbakning til museumsdirektør, Keld Møller Hansen, og den resterende ledelse på Museum Sydøstdanmark, skriver de i støtteerklæringen og tilføjer:

Læs også
Udskældt museumschef fratræder sin stilling
Læs også
Udskældt museumschef fratræder sin stilling

- Vi er klar til at deltage aktivt i den videre proces for at sikre, at Museum Sydøstdanmark er  og forbliver en god og tryg arbejdsplads for alle.

For hovedpersonen selv, Keld Møller Hansen, betyder støtten fra medarbejderstaben meget.

- Jeg er virkelig blevet meget, meget rørt, fordi der er to ting, der betyder meget for mig i mit arbejde og i hele mit liv. Den ene er at lave et så godt museum som overhovedet muligt med så mange besøgende som overhovedet muligt. Den anden ting er, at mine medarbejdere har det godt, siger han til TV2 ØST.

Museumschef Thorbjørn Kolbo fratrådte den 10. marts sin stilling efter flere ugers kritik i medierne.
Museumschef Thorbjørn Kolbo fratrådte den 10. marts sin stilling efter flere ugers kritik i medierne. Foto: TV2 ØST

- Det har virkelig ikke været en særlig rar tid for mig, fordi jeg lige pludselig opdagede, at der var nogle af mine medarbejdere, der ikke havde det godt. Derfor er det enormt rart for mig at få den her støtteerklæring, fordi den viser, at medarbejderne har tillid til mig og stoler på mig, siger Keld Møller Hansen.

- Det er helt tydeligt, at der har været problemer på arbejdspladsen, tilføjer han.

Læs også
Museumschef råbte og skreg ad ansatte - nu kræver politikere en forklaring
Læs også
Museumschef råbte og skreg ad ansatte - nu kræver politikere en forklaring

Nu skal museet videre med en proces for at sikre et godt arbejdsmiljø. Kan du dermed garantere, at der ikke kommer flere sager på museet?

- Jeg kan desværre ikke garantere noget som helst, men jeg skal i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at der ikke opstår flere sager, svarer han.

- Det allervigtigste for mig er, at der er en god trivsel. Og god trivsel betyder nultolerance og nul krænkelser.

Tidligere ansat: - Det nedbryder dig som menneske

Museet har de seneste uger været genstand for omfattende kritik. 

Kritikken kulminerede torsdag den 9. marts, da TV2 ØST og Frihedsbrevet kunne berette om voldsomme anklager om et hårdt og brutalt arbejdsmiljø. Dagen efter fratrådte museumschef Thorbjørn Kolbo sin stilling.

- Det er et sted, man bliver syg af at være. Der er et arbejdsmiljø, som er så forfærdeligt, at det nedbryder dig som menneske, lød det blandt andet fra Sanne Jakobsen, der er tidligere kommunikationsmedarbejder hos Museum Sydøstdanmark.

Sanne Jakobsen var efter sin ansættelse hos Museum Sydøstdanmark sygemeldt i fem måneder med stress.

Bestyrelsesformand Torben Nielsen fortalte onsdag til TV2 ØST, at han fortsat har tillid til direktør Keld Møller Hansen. Han ville ikke svare indgående på kritikken fra tidligere medarbejdere, men understregede dog, at han var ærgerlig over situationen.

- Det er ubehagelig læsning, vil jeg sige, og det er meget ubehageligt, at nogle opfatter tingene på den måde, sagde Torben Nielsen.

Bestyrelsen vil dog ikke foretage sig yderligere i sagen, før de ved mere.

- Vi er nødt til at få en fuldkommen undersøgelse af, hvordan tingene fungerer i museet, og før det foreligger, vil jeg helst ikke træffe nogen konklusion, sagde Torben Nielsen til TV2 ØST onsdag.

Bestyrelsesformand Torben Nielsen har fortsat tillid til museumsdirektøren, der de seneste uger har været udsat for omfattende kritik.
Bestyrelsesformand Torben Nielsen har fortsat tillid til museumsdirektøren, der de seneste uger har været udsat for omfattende kritik. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Foruden anklager om et hårdt psykisk arbejdsmiljø har museets direktør og den nu fratrådte museumschef også været kritiseret for problemer med nepotisme og inhabilitet.

Chef solgte Lyngvild-værker i egen virksomhed

Kritikken begyndte i forrige måned, da Frihedsbrevet kunne fortælle, hvordan museumschefen havde eneret på at sælge værker af Jim Lyngvild i sin private kunsthandel, alt imens netop Jim Lyngvild udstillede på Museum Sydøstdanmark.

Flere eksperter påpegede i den forbindelse, at museumschefens private kunstsalg i den konkrete sag udgjorde en potentiel interessekonflikt, fordi man med udstillingerne af Lyngvild kunne øge værdien af hans værker.

Kunstneren Jim Lyngvild har samarbejdet med Museum Sydøstdanmark og haft sine værker udstillet der, alt imens museumschefen i sin private virksomhed har haft eneret på at forhandle værker af kunstneren.
Kunstneren Jim Lyngvild har samarbejdet med Museum Sydøstdanmark og haft sine værker udstillet der, alt imens museumschefen i sin private virksomhed har haft eneret på at forhandle værker af kunstneren. Foto: Per Rasmussen/Museum Sydøstdanmark

Kunstsalget var godkendt af museets direktør, Keld Møller Hansen, der i den forbindelse sagde:

- Jeg er virkelig ked af, at det her er sket, og at det er gået ud over Thorbjørn Kolbo, da jeg har givet tilladelse til det. Vi vurderede, at det var i orden, han solgte kunst ved siden af sit job, da vi er et kulturhistorisk museum og ikke er et kunstmuseum.

Dengang oplyste Keld Møller Hansen, at sagen ikke ville få konsekvenser for Thorbjørn Kolbo, og at museumsdirektøren i øvrigt havde fuld tiltro til ham i hans hverv som museumschef.

Ansatte chefs far, mor, fætter og svoger

Siden har Frihedsbrevet kunne fortælle, at Thorbjørn Kolbo har opfordret til at lade familiemedlemmer ansætte i stillinger ved Museum Sydøstdanmark, der ikke var slået op. 

Formelt var det dog museumsdirektøren, Keld Møller Hansen, der havde ansat Thorbjørn Kolbos mor, far, fætter og svoger.

Læs også
Hård kritik af museum: - Det er et arbejdsmiljø, der nedbryder dig som menneske
Læs også
Hård kritik af museum: - Det er et arbejdsmiljø, der nedbryder dig som menneske

I en orientering til Vordingborg Kommune fremgik det, at museumsdirektøren heller ikke i dette tilfælde havde fundet grund til at sætte foden ned. 

Han vurderede i den forbindelse ikke, at ansættelserne var problematiske, da Thorbjørn Kolbo ikke havde ansat sine forældre, og da forældrene heller ikke refererede til ham.

- Praksis er, at den bedst kvalificerede ansættes, lød det videre i et skriftligt svar fra Keld Møller Hansen.


Nyhedsoverblik