Alternativ skole flytter i nye lokaler - væggene består primært af halm

Eleverne fra Skolen for livet i Stege skal flytte i nye, bæredygtige lokaler, som primært er skabt af halm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vejen herude, bilerne kører så hurtigt, så hvis et lille barn løb ud på vejen, så var det ikke sikkert, at den kunne nå at bremse, siger Mira Sjøberg fra Stege.

Hun og de andre elever fra Skolen for livet i Stege skal nemlig flytte lokaler til nogle nye i udkanten af Stege på Møn. Lokaler, der mest af alt består af halm.

- Vi forsøger at lave en skole, hvor der i hele materialeudvalget og energiforbruget er tænkt bæredygtighed og lavt ressourceforbrug, siger Kaspar Borggåard, der er forstander på Skolen for livet.

quote Jeg glæder mig egentlig bare til at flytte. Jeg synes, det er meget sjovt

Mira Sjøberg fra Stege

- 95 procent af væggen består af presset halm. Halm oplærer jo CO2 fra atmosfæren, så når man putter halm ind i væggene, oplærer man CO2 i sit hus, så længe huset står, siger Lars Keller, der er forhandler af vægsystemet.

Fokus på bæredygtighed

Skolen for livet er en friskole, som er et alternativ til den almindelige folkeskole, hvor der er fri for lektier, eksamener og faste skoleskemaer.

- Vi skal lære på en måde, så derfor har vi ikke helt de samme fag og vi går ikke i skole ligeså længe. De tænker lidt anderledes, har et andet synspunkt på livet og skolerne, siger Mira Sjøberg. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Mira Sjæberg glæder sig til at flytte lokaler.
Mira Sjæberg glæder sig til at flytte lokaler.

I stedet er der fokus på noget helt andet.

- Hjertet i skolen er bæredygtighed. Både socialt, men også personligt, siger Kaspar Borggåard.

Plads til 60 elever

Lige nu går der 38 elever på Skolen for livet.

Og de glæder sig alle til et nyt skoleliv i halmhuset.

- Jeg glæder mig egentlig bare til at flytte. Jeg synes, det er meget sjovt. Og så kan jeg også gå til og fra skole. Så det er meget praktisk for mig, siger Mira Sjøberg.

Der er plads til 60 elever i alt på den nye skole. Det er Liselund Fontænen, der står for byggeriet.


Nyhedsoverblik