Alle vindmølleplaner sat i bero

Byrådet i Vordingborg Kommune har besluttet at sætte al planlægning af nye vindmøller i stå.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et flertal i byrådet bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten besluttede med 16 stemmer, at forvaltningen ikke skal undersøge mulige vindmølleplaceringer, før en undersøgelse af sundhedsfaren ved støjen er færdig.

Det skriver Sjællandske.

Undersøgelsen ventes at være færdig omkring årsskiftet.

- Der er ingen grund til, at forvaltningen slider med at lave en plan, der måske ikke kan realiseres, siger Enhedslistens Peer Mikkelsen til avisen.

- Når der er tvivl, skal den komme borgerne til gode, supplerer partifællen Tage Vestergaard.

Socialdemokraterne, SF, radikale og konservative stemte imod forslaget, men de mønstrede kun 13 ud af kommunalbestyrelsens 29 mandater.


Nyhedsoverblik