86-årig mand forbrændt: Fløjet væk med lægehelikopter

En ældre mand blev søndag forbrændt på sin adresse i Vordingborg. Manden havde formentlig tabt en cigaret eller nogle gløder ned i sin kørestol.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lægehelikopteren blev sat i luften, da politiet fik meldingen om brand i Vordingborg kort før 17.30 søndag.

En ældre mand var blevet forbrændt på forsiden af kroppen. Ilden var efter alt at dømme startet, da den ældre mand havde siddet i sin kørestol på sin terrasse.

- Det er formentlig en cigaret eller nogle gløder, som en faldet ned i skødet på ham og har sat ild til de tæpper, der lå der, siger vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Politiet ved endnu ikke, hvor alvorlig forbrændingen er, men manden var i live og ved bevidsthed, da han blev fløjet til behandling.  

De ved endnu ikke, om han vil blive fløjet til behandling på Rigshospitalet eller til et andet sygehus. 


Nyhedsoverblik