6 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig.
Sådan lyder dommen over en 22-årig mand, som i Vordingborg i marts sidste år overfaldt en anden mand med en kniv, oplyser Retten i Nykøbing Falster til Ritzau.
Takseret til drabsforsøg
9 sener og en pulsåre blev skåret over, da den 22-årige mand, der er asylansøger, gik amok i Vordingborg, og det takserede retten onsdag til drabsforsøg.
Forud for knivstikket havde offeret været involveret i et overfald på gerningsmandens stedsøn, og det har angiveligt været motivet til knivoverfaldet.
Udvist for bestandig
Den 22-årig var asylansøger i Danmark, men han blev ved dommen udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Den dømte udbad sig betænkningstid, og han accepterede, at han skulle forblive varetægtsfængslet.
/Ritzau/