53-årig cyklist uden for livsfare

Den kvindelige cyklist, der mandag formiddag blev kvæstet i en trafikulykke i Vordingborg, er ifølge politiet nu i en stabil tilstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvinden blev fløjet på Rigshospitalet, efter hun var blevet kørt ned af en bil i krydset mellem Chr. Richardsvej og Boulevarden i Vordingborg.

Hun havde under påkørslen pådraget sig hovedskader, men var ifølge politiet ved bevidsthed, da hun blev fløjet væk.

Læs også: Cyklist fløjet til Riget efter ulykke

Positiv melding fra Rigshospitalet

Seneste melding fra lægerne er positiv.

- Jeg talte med Rigshospitalet her til eftermiddag. De fortæller, at hun nu er i en stabil tilstand og uden for livsfare, siger Stefan Jensen, der er vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.

Overtrådte formentlig vigepligt

Foreløbigt mener politiet, at kvinden har kørt ud for en ubetinget vigepligt, da hun blev ramt af bilen.

En bilinspektør skal nu efter undersøgelse af ulykkesstedet komme nærmere en endelig forklaring.

Bilisten, der var indblandet i uheldet var en 32-årig mand. Han kom ikke til skade ved sammenstødet.


Nyhedsoverblik