21-årig mand anholdt efter skudepisode ved Kulsbjerg Skole

En 21-årig mand blev onsdag aften anholdt efter skudepisode ved Kulsbjerg Skole i Stensved

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 21-årig mand er blevet anholdt efter en skudepisode ved Kulsbjerg Skole nær Vordingborg. 

Onsdag aften fik Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi fik en anmeldelse om et skyderi ved Kulsbjerg Skole i Stensved ved Vordingborg. Der var hurtigt politi på stedet, som blev afspærret.

En efterforskning blev sat i værk, hvorefter politiet senere anholdte en 21-årig mand fra lokalområdet. 

Skolen holder lukket torsdag, fordi politiets teknikere skal efterforske stedet. Nu skal den 21-årige sammen med vidner i sagen afhøres nærmere. 

På skolens intranet skriver skoleleder Anne-Marie Jacobsen: "Politiet har afspærret området, fordi de skal iværksætte en politiundersøgelse, som er afgørende i en politisag".

Hændelsen har ifølge Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi ingen relation til selve skolen. Politiet oplyser videre, at ingen er kommet noget til ved skyderiet. 

Præsenteres for en dommer

Iføge TV ØSTs oplsyninger er der affyret flere skud med en riffel. Disse oplysninger kan dog ikke bekræftes af politiet. 

Politiet fortæller til gengæld, at efterforskningen forsætter torsdag, når det er blevet lyst, og det er lettere at efterforske stedet.

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi fortæller til TV ØST, at den 21-årig mand bliver stillet for et grundlovsforhør i løbet af torsdagen.


Nyhedsoverblik