Mens de fleste af landets skoleelever er vendt tilbage til skolebænken efter flere uger med hjemmeundervisning, er 10-årige Isabella Stensgaard fra Vordingborg tvunget til at blive hjemme.
Så føler man, at man er lidt mere med og ikke bare sidder derhjemme og keder sig
Hun lider af den sjælden lungesygdom cystisk fibrose, der gør hende ekstra udsat for at blive smittet med coronavirus.
Derfor kan hun ikke være fysisk til stede i klasselokalet hos 3.D på Gåsetårnskolen afdeling Kastrup ved Vordingborg.
Men torsdag fik hun en 30 centimer høj robot, som er placeret i klasseværelset hos resten af 3.D, så hun alligevel kan følge med i undervisningen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Robotten fungerer både som samtaleanlæg og kamera, ligesom det også kan lyse alt efter, hvilket humør hun er i. Selvom det ikke er helt det samme som at være der i virkeligheden, så er Isabella Stensgaard glad for løsningen.
- Så føler man, at man er lidt mere med og ikke bare sidder derhjemme og keder sig, siger hun.
I klasselokalet har sidemakkeren savnet sin veninde, efter skolen åbnede igen, men nu går det bedre.
- Hun har en sygdom, så hun kan ikke være her i coronatiden. Så jeg synes bare, det er fedt, at vi kan være sammen med hende, siger Katie Laursen fra 3.D.
Både mor og far arbejder hjemmefra
Isabella Stensgaard er dog ikke den eneste i huset, som arbejder hjemmefra. Hendes forældre har også indtaget hjemmekontoret for at begrænse smitterisikoen.
Hvad er symptomerne ved cystisk fibrose?
- Cystisk fibrose er en arvelig genetisk betinget sygdom, der primært kommer til udtryk i lungerne. Sygdommen udvikler sig meget forskelligt hos patienterne.
- I Danmark er cirka tre procent af befolkningen eller en ud af 34 personer anlægsbærere for cystisk fibrose, det vil sige cirka 150.000 danskere er bærere af genet, der disponerer for cystisk fibrose. Kun hvis begge forældre er anlægsbærere, er der risiko for at få et barn med cystisk fibrose. Teoretisk vil da 25 procent af børnene få cystisk fibrose, 50 procent være raske anlægsbærere, som forældrene, mens 25 procent er raske og helt uden arveanlæg for cystisk fibrose.
- Der fødes i Danmark hver år cirka 15 børn med cystisk fibrose. Der er cirka 450 danskere med cystisk fibrose. Der findes i øjeblikket kun behandling, som kan dæmpe eller fjerne symptomerne, men der findes ingen helbredende behandling.
Hvad er symptomerne?
- Tarmstop hos nyfødte.
- Dårlig trivsel - ofte til trods for god, ikke sjældent glubende appetit.
- Abnorm afføring (hyppige, store, fedtede og ildelugtende afføringer).
- Endetarm fremfald.
- Saltsmagende hud.
- Pibende, raslende vejrtrækning.
- Vedvarende hoste
- Hyppige tilfælde af bronchitis og lungebetændelse.
Symptomerne kan også forekomme ved andre sygdomme, og et barn med cystisk fibrose behøver ikke at udvise alle symptomerne.
Hvor behandler man cystisk fibrose?
- I 1960erne blev behandlingen af cystisk fibrose centraliseret i Danmark på Rigshospitalets børneafdeling i København. På grund af det stadigt voksende antal patienter blev der i 1990 etableret et vestdansk center for behandling af cystisk fibrose på børneafdelingen på Skejby Sygehus.
Kilde: Rigshospitalet.
Så da forældrene hørte om, at Muskelsvindfonden har kørt projekter med robotter til børn, der ikke kan komme i skole på grund af risikoen for coronavirus, kontaktede de straks Vordingborg Kommune.
- Da vi fik fat i de rigtige kontaktpersoner, gik det stærkt. Der gik to til tre dage, fra vi fandt løsningen, til Vordingborg Kommune havde bestilt den til Isabella. Det er bare superpositivt, siger Ricky Stensgaard.
Det er uvist, hvornår Isabella Stensgaard kan begynde rigtigt i sin skole.
