Sportshallen i Vig rives ned

Efter den voldsomme brand sidste år i august, har hallen i Vig ligget hen som en glemt brandtomt. Men nu sker der noget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sydlige ende af halkomplekset i Vig overlevede brandens hærgen, og skal nu renoveres. Men sportshallen stod ikke til at redde, og de afsvedne murrester og de krumbøjede jernbjælker fjernes nu, for at give plads til en ny hal.

Det er nedrivningseksperten Arly Hockerup fra Holbæk, der står for at rydde op, og det vil tage sin tid, før arbejdet er færdigt. Alt skal nemlig sorteres og om muligt genbruges som byggematerialer og vejfyld. Det er ca. 5000 kvadratmeter bygningsmateriale, der skal behandles, men arbejdet ventes afsluttet om 2 måneder.

På mandag har Odsherred Kommune sammenkaldt det byggeudvalg, der skal stå for renovering og genopbygning til det første møde. Her skal kommunen sammen med egnens sportsklubber finde ud af, hvordan de får det bedst mulige resultat ud af de 45 millioner erstatningskroner, der er at gøre godt med.

 

 

 

 


Nyhedsoverblik