11. På patrulje i greenzone

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er med en blanding af spænding og nervøsitet at Mads Gudiksen og fotograf bevæger sig ud for Budwans beskyttende sandsække. Men når soldaternes opgave er at gå patrulje, skal de naturligvis med, for at vi hjemme foran fjernsynet også kan se den del af hverdagen for soldaterne.

På en lang række går de ud fra lejren og ned mod den først compound - en lermur hvor hele familier bor bag. Vejen ville være det nemmeste sted at gå, men fordi Taleban formentlig har lagt miner ud, vælger soldaterne at zig-zagge på markerne. Det er den almindelige afghaner ofte ret træt af, for de ødelægger både den hvede og det opium, der vokser på markerne. Men soldaterne gør det for deres sikkerheds skyld.

Undervejs bliver der snakket med folk uden for husene og pludselig får soldaterne at vide at der er talebanere, der kan se dem. Det tager de stille og roligt. Det er blevet hverdag.

Videre til næste compound gennem vandløb og masser af mudder. Ingen ved hvad der venter.

Heldigvis bliver der hverken skudt eller trådt på miner på denne patrulje. Men soldaterne skal afsted igen i morgen og dagen efter det. Og ingen ved hvornår det kan ske.


Nyhedsoverblik