I Køkkenet - Jomfruhummer suppe

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mads Gudiksen er i køkkenet med kokken David Jensin.

Tilslut et gensyn med Mad med mere, hvor Mads Gudiksen besøger et af regionens spisesteder.

Opskrift:
Jomfru hummersuppe med fennikel salat
1 kg jomfruhummer
0,75 l hvidvin
0,75 l vand
½ ds. Tomatpuré
3 gulerødder
3 skalotteløg
3 fed hvidløg
½ l fløde
1 dl cognac
40 gr. smør
2 fennikel
Frisk merian
olivenolie

Bræk hovedet af jomfruhummeren og pil skallen af halen. Gem halerne i køleskabet.
Vask og skær gulerod, selleri, skalotteløg og hvidløg i grove stykker. Skær toppene af fennikel og brug dem i suppen.
Steg skaller og grøntsager af i en stor gryde. Lad det tage farve, men pas på det ikke branker.
Kom hvidvin og vand over og tilsæt tomatpure. Lad retten koge i ca. 1 time.
Fisk nogle af grøntsagerne op og gem til senere
Sigt skaller og de resterende grøntsager i en grov sigte og pres godt med en stor ske, for at få al saft og kraft ud af. Herefter sigtes suppen i en fin sigte, for at fjerne evt. rester skaller o. lign.
Kom fløde og de kogte grøntsager i suppen og blend med stavblender. Sæt suppen over i en mindre gryde og lad den simre. Smag til med cognac.
Snit fennikel fint og mariner med olivenolie og finthakket merian.
Steg jomfruhummerhalerne af på en pande.
Inden servering blendes suppen op med smør.
Anret suppen med fennikel i bunden af tallerkenen og de stegte jomfruhummere, kom suppen over og server straks.


Nyhedsoverblik