Stevns og Lolland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Afdelingen for mindre planter – teaterforestilling

Det århusianske Teatret Svalegangen er på turné med forestillingen Afdelingen for mindre planter. Du kan opleve dem i den kommende uge i Store Heddinge og i Nakskov.

Om forestillingen: ”I den ældste fløj af Lunds Planteskole ånder alt fred og idyl. Lokalradioen spiller, kaffemaskinen brygger og blandt spagnum og blomsterpinde har Lis og Dorthe deres daglige rutiner med plantebakker og stiklinger. Lis drømmer om en tur til Legoland med datteren, og de to veninder taler om håndbold, Friends og mellemørebetændelse, mens de sår julestjerner i den ene plantebakke efter den anden. Gunnar Lund ville gerne have været lærer, men faren blev syg, og han måtte overtage familiens gartneri. Det har ikke været let at drive planteskole. Før havde forretningen et bredt sortiment med buske, træer og blomster, men i dag er der kun AFDELINGEN FOR MINDRE PLANTER tilbage. Krisen trykker, og Lund er nødt til at beskære den lille ­afdeling med 50 %. Skal han vælge Dorthe eller Lis?

Læse mere på www.svalegangen.dk/mindre-planter

Tid og sted:

Man. d. 11. januar 2016, kl. 19.30. (Entré) Store Heddinge Hallen, Erikstrupscenen, Kronhøjvej 4, Store Heddinge

Ons. d. 13. januar 2016, kl. 19.30. (Entré) Nakskov Teater, Søvej 8, Nakskov


Nyhedsoverblik