Iman Al-Zergani: Du må ikke tøve med at give mig et af dine smil

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter terrorangrebet i København skrev Iman Al-Zergani et digt, som nu er læst af næsten en halv million danskere.

Hun er 16 år gammel og går i 1.G. på den internationale linje på Næstved Gymnasium, og her er hendes favoritfag engelsk og samfundsfag Hun er født i Viborg og har boet i Skive til hun var 8 år gammel - siden har hun boet med sin forældre og 5 søskende i Næstved.

Forældrene kommer oprindeligt fra Irak, hvorfra de flygtede i 1990 før Golfkrigen. Først til en FN-flygtningelejr i Saudi-Arabien, siden kom de til Danmark som politiske flygtninge i 1995.

Digt af Iman Al-Zergani:

Du mistede livet i en alder af toogtyve, fordi du troede. troen på Gud gav dig lov til at skyde.

Var du blind eller havde du blot mistet din forstand, da du trak pistolen og vendte ryggen til dit land?

Dit land som tog imod dig med åbne arme, gav dig tryghed fra dit hjemlands uendelige krig, men du endte under jorden, endnu et lig.

Et lig af en ung mand, der kunne have haft en fremtid, men det håb er gået i vasken og er nu datid.

Du skulle have været et eksempel for dagens unge, men du lod en hjernevaskning tage over din tunge.

Troen på Gud er ikke noget ondt, kun kærlighed og sund fornuft.

Til kære Danmark - du må ikke tøve med at give mig endnu et af dine smil, for jeg er ingen trussel, blot endnu en civil.


Nyhedsoverblik