Er man længere fra Gud, hvis man IKKE går til nadver?

28:30

I Præstens Lektie diskuterer to af regionens præster både aktuelle begivenheder og nogle af de helt store spørgsmål

Jesper Svendsen, Holsted KirkeJeg er 48 år og født og opvokset i Nordjylland. Student fra Aalborg. Teologisk kandidat fra Aarhus Universitet med studieophold i Tübingen. Jeg har været sognepræst i mit nuværende sted Holsted Kirke i Næstved siden 2006. Jeg er gift med organist Birgit Solvej Olsen, hun har 3 børn; Martine, Emanuel og Johannes og jeg har 3 børn; Jakob, Astrid og Jonathan. Storfamilien består derud over af katten Fiffi, og Samojeden Luca. Er tillige uddannet feltpræst, tilknyttet Den kongelige Livgarde og har været udsendt 4 gange til Balkan og Afghanistan. Holder foredrag om mine udsendelser. Min store passion er fodbold. Er tilhænger af Brøndby. Er aktiv som fodboldspiller på veteranniveau i Herlufsholm, tillige er jeg U13 træner i HG. Er stor fan af den spanske liga, som jeg følger på så nært hold som tiden tillader. I min studieorlov sidste efterår tilbragte jeg 3 uforglemmelige måneder i Baskerlandet, for at se så meget fodbold som muligt, og forsøgte, at lave en komparation mellem gudstjenestens liturgi og fodboldkampens ritualer i dens kultdyrkelse. Er stor tilhænger af SAAB-biler. Læser Ida Jessen. Lytter til Volbeat. Er politisk aktiv i Socialdemokratiet.

Søndagsprædikenen

Du kan, når prædiken er afholdt,  læse den her

Peder Kistrup, Stokkemarke Jeg er født i 1949 og opvokset på Lolland (Birket); blev student fra Nakskov Gymnasium 1969; læste teologi på Københavns Universitet med teologisk embedseksamen i januar 1977 Jeg er gift og har to børn. Efter fem år som præst i København fik jeg embedet som sognepræst i Stokkemarke sogn, Lolland, hvor jeg har fungeret som sådan i foreløbig 32 år. Som landpræst i et aktivt og positivt miljø har jeg mødt forventninger om deltagelse og engagement i foreninger, skolebestyrelse m.m. Kirke og samfund har hidtil kunnet forenes i et tillidsfuldt lokalt kulturelt miljø. Undervejs har min interesse for sjælesorg også givet udslag i et virke uden for sognet: Jeg har været leder af Det kirkelige Katastrofeberedskab i Storstrøms Amt i 18 år, og siden også biskoppeligt valgt som katastrofepræst i Regionen. I en sparsom fritid ønsker jeg at færdes i naturen – bl.a. som jæger.

Søndagsprædikenen

Du kan, når prædiken er afholdt, læse den her

Søndagens tekst:

.

. .

-->

Prædiken af Jesper Svendsen

Det nye sprænger det gamle. Det nye Testamente afløser det gamle Testamente. Det nye glædelige budskab løser os fra at være slaver af loven. Det er den frihed, der forkyndes for os i dag. I den forgangne uge var det et vigtigt og opbyggeligt indslag i TV-øst. Jeg ved ikke, om I har set det. Men det havde på sin egen måde et glædeligt budskab. Indslaget jeg sigter til, hed ”brede smil i butikken” og drejer sig om to, der trods uhelbredelig sygdom alligevel er kommet på arbejdsmarked og er blevet ansat i REMA 1000 på Trompetvej i sognet. Et opbyggeligt indslag, fordi det anskueliggør den tilfredsstillelse der ligger i for et hvert menneske, at kunne yde og bidrage til fællesskabet, for så siden at nyde, at nyde veltilfreds frugten af ens arbejde. Dette positive indslag i nyhederne er en sjældenhed, fordi de næsten altid handler om død og ødelæggelse. Men det er godt og sandt, fordi det viser os den livs-lov i vores liv, at vi må arbejde, for at skaffe os det daglige brød, til gengæld føler man en glæde og stolthed bagefter. Evangeliet fra det nye testamente til i dag handler om det nye, der sprænger det gamle i stumper stykker. For at kredse det ind, skal jeg fortælle en historie, som jeg har stødt på hos den tidligere politikker Arne Melchior, der tillige er jøde. Det fortælles, at en gammel rabbiner græd og klagede sin nød, da han pludselig hørte Gud's stemme. - Hvad græder du dog for min gode mand? - Jeg skammer mig sådan. Min eneste søn har opgivet jødedommen og er blevet kristen. - Det var da utroligt. Også din? - Ja, hvad gør en far dog i sådan en situation? Hvortil Gud svarede: - Jeg ved ikke med dig, men jeg lavede et nyt testamente. Det nye sprænger det gamle. Lidt omskrevet er det gamle, det gamle testamente kondenseret eller kogt ned til de ti bud, som Moses formidler til folket fra Gud, for at regulere deres liv på en retfærdig måde. Men det viser sig hurtigt, at det ikke er nok, menneskets opfindsomhed for at snyde sig uden om forsøges at imødegås med flere og nye love. Det ender med helt nøjagtig 613 bud, fordelt som 248 påbud 365 forbud. Jødedommen blev til en lovreligion, hvor man forsøgte at udtrykke retfærdighed genne loven, men religion var blevet til jura. Det er den lov, som Jesus opfylder, men dermed udstiller han tillige alle andre mennesker som skyldig for loven, idet ingen opfylder den, allerhøjst modstræbende holder sig indenfor den en kort tid. Deri ligger også, at Jesus med sin forkyndelse sprænger lovtyranni. Nok er loven tænkt som en kærlig håndsrækning til mennesket fra Gud, men den ender med, at livet leves i et fængsel, enten indenfor i et fængsel som dømt, eller udenfor, men et forkrampet og forknyttet ufrit liv under anklage. Det nye, Jesu forkyndelse af Gudsriget, som er i frembrud, men endnu ikke fuldendt, er ikke styret af retfærdighed formuleret i påbud og forbud. Gudsriget er Gud kærlighedsrige, til menneske, til at levet livet, som det var tiltænkt mennesket fra begyndelsen, den gang da der kun var et eneste forbud. Det er et rige vi ikke kommer til, ved at opfylde loven med alle vores anstrengelser. Det er derimod et rige, der åbner sig for os ved den retfærdiggørelse af os, der sker ved troen på Jesus Kristus. Her gives vi troen til at se hans rige. Og dette rige vil gøre mennesket fri. Fri for alle de ting, der skygger for, at vi kan se de vigtige og sande ting i livet, det liv vi hvert især er blevet giver, og indse, at det er værdifuldt og fuld af betydning. Fri til at lade livet været båret af mening og skønhed. Men problemet er, at vi alt for ofte tvivler om dette, og så begynder vi selv at stive os af med nye regler og nye love, for vi har ikke tillid til, at livet er frit. Se bare på de spiseregler vi frivillig underlægger os. Og det er vel at mærke ikke dem, der er beskrevet i 5. mosebog. Hvor mange er ikke slave under et slankeprogram, der siger, hvad der må spises og ikke spises. Hvor mange lever ikke under et kost-regime, hvor hvedemel, smør, sukker, fløde etc. er forbudt. Uanset hvor mange regler vi opstiller, så erfarer vi bare, at det ikke bringer os nærmere til det væsentlig i livet, og ofte heller ikke mere livsglæde. Det nye i dag, er forkyndelsen af, at vi er sat til, at leve vores liv frie og fuldt ud. Det er aldrig givet på forhånd, det er aldrig forudsigeligt. Og mest vigtigt, det er ikke Gud, der sætter disse regler op, og netop med den indsigt, skal vi som frie mennesker forholde os til alle de ting, der begrænser os, der binder os, der dybest set bekymre os. Derimod hører vi i dag et frihedsevangelium, fuld af livsmod til os. Og spørgsmålet er, om vi tør tage det på os, og leve det fuldt ud i tillid til, at det er sandt, og ikke af tvivl falde tilbage på alt det gamle, det, vi mener, der er sikkert! Afgørelsen er vores, hvert enkelt af os må tage springet. Amen

Prædiken af Peder Kistrup

Jesus havde travlt, da han levede som menneske blandt mennesker på jorden! I dagens budskab fra Markusevangeliet var det Levi, der fik lov at møde og mærke den forandring dette kan betyde for resten af livet. Som tolder havde han vel ellers sit på det tørre- i al fald materielt set. Han ”tjente” rigeligt ved at være besættelsesmagtens håndlanger ved toldboden. Han var dermed også almindeligt regnet for at være en bandit og bedrager. Det hed sig, at man så let fik lagt penge til side til sig selv under forretningerne! Folk stemplede ham dermed som en synder! Og – som sådan- var det faktisk at Jesus nu ville møde ham! Han ønskede at give Levi ”et nyt liv”; altså en tilværelse hvis værdier findes i gode holdninger, der fører til næstekærlige handlinger; frem for at luske og lyve som tyve! Jesus KALDTE på Levi til at være en af hans elever og praktiske medarbejdere i hans byggeprojekt med en kirke på jorden. Jesus ville gøre den upopulære vekselerer til socialarbejder og humør-spreder for en moralsk stivnet datid - og en fremtid, der skulle kende kærlighedens genbrugelige opskrift, med tilgivelse, og fred - ilagt handlinger uden egoisme. Vi hører, hvilket projekt Jesus havde gang i – også for og med Levi. Denne reagerede som jernet foran magneten! Han forlod sit brogede ”grå marked” for handel til egen uretmæssig vinding- kone og børn og villa med havudsigt. I stedet gik han ind til Jesu projekt, for en ny tilværelse og verden, hvor man skulle give i stedet for at tage – gøre lykkelig i stedet for at kæmpe sig forgæves til sin egen. Levi skulle kort sagt have den OPgave, at blive ”menneske gennem andre mennesker” som den sydafrikanske biskop Desmond Tutu har sagt det om det ægte i et kristent fælleskab. Man er hvad man får og giver og deler med hinanden- og kan vi i dag tilføje: Som KALDEDE af Gud. Man får evner – altså man får Muligheder- man får ”den ære” som synder at blive frit bundet- til en tilværelse MED indhold og UDEN bagtanker! Joh, i dag er teksten – og mødet med Jesus- lagt sådan an, at først møder man Jesus – derpå siges det, HVEM det er han kan bruge – (toldere og syndere)- og sluttelig kommer det frem, at der virkelig SKER noget, efterfølgende – i den ellers så brogede verden. En verden, der endnu mener, at lykke og held, frihed og magt går gennem penge og egen formåen. Men, som med Levi kan man vist næppe både føre skumle handler og være elsket og anerkendt! Levi havde sikkert hidtil måttet leve trangt og skjult, bag en falsk facade. – ganske upopulær og slet ikke anerkendt som ufin i kanten. Men, HER kom Jesus så og mødte ham på en NY måde – der skulle ny vin på bordet, som de siden spiste sammen ved. Den ny vin var- at få tilgivelse, hvor der før var dom- og frihed, hvor der før var bundethed til egen styrke og kraft alene. Den nye vin er det ”glade budskab” –at Gud Elsker dig og kan bruge dig, som du er! Du menneske, der også bliver det ”gennem andre mennesker” (Biskop Tutu kaldte dette sidste ”Ubuntu”) For- du bliver det jo- også i mødet med Jesus, når du får med-mennesker. Der kan KALDET ske – i tilskyndelsen; - det gode råd til at prøve noget nyt, og at komme på ”den rette hylde” – og i opmuntrin-gen, der kommer så overraskende, som da Jesus mødte Levi. Sikke en LIVSduelighed og glæde der så vækkes : Mærk friheden du menneske – så stærkt bundet af Gud i dåben – så frit funden, når det sker i et liv uden åndenød! Ja- så livsglad, som TV ØST kunne bringe et indslag forleden, hvor visse større virksomheder finder plads i jobs til handicappede, i køresol f.eks. og på førtidspension. Kan man så lidt rent fysisk, er man måske samtidig stærk, rent åndeligt- eller omvendt! Med det ny tiltag viser den travle verden, at der er plads til ALLE- at man alle KAN kende sig kaldet- og at livet ER livet værd ; og SÅ meget er der at gøre, at man ikke samtidig tager pladsen fra andre! Også denne søndags kirkeord- er på så mange måder – til hverdags-brug. Lad os som kirke og folk fortsat møde Jesus – også i livets udfordringer. Vi kan alle blive brugt, når kærligheden og fællesskabet skal leve- også i næste uge som kirke i hverdagen! Amen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App