Kan man tilgive alt?

28:27

 I Præstens Lektie diskuterer to af regionens præster både aktuelle begivenheder og nogle af de helt store spørgsmål

Anna Kluge, Korsør

Jeg er 39 år og lykkelig gift med min store kærlighed, Thomas. Til sammen har vi 5 børn i alderen 12 til 2 år, hvilket giver en del liv i huset og rig anledning til at praktisere gode kristne dyder som tålmodighed, overbærenhed og kærlighed. Jeg er præst i et større provinssogn, hvor kirken og dens aktiviteter stadig er en naturlig del af bybilledet. Jeg er meget optaget af at bringe det kristne budskab om Guds frelse og kærlighed ud så bredt som muligt. Det betyder i praksis, at jeg arbejder meget med forskellige gudstjenesteformer, men jeg forsøger også i stigende grad at gå ud af kirkerummet og møde mennesker, dér hvor de naturligt befinder sig, i stedet for at stå i kirken og vente på, at folk kommer ind og sætter sig.

Søndagsprædikenen

Du kan, når prædiken er afholdt,  læse den her

Ole Bjerglund Thomsen, Haslev .

Født 1975 og vokset op på landet v. en lille by i Vestjylland, der hedder Spjald. Efter et par år som efterskolelærer og et fejlvalg af studieretning på Medievidenskab fandt jeg min hylde på Det Teologiske Fakultet i Århus. Siden 2008 har jeg været sognepræst i Haslev og Freerslev, og jeg glæder mig hver dag over at have så meningsfuldt et job som det at formidle det kristne budskab. Kirken har mange rige traditioner, og samtidig er Folkekirken så fleksibel og rummelig, at kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan udfolde det at være kirke – denne rummelighed sætter jeg stor pris på. I en lang årrække har jeg været engageret i den kirkelige børne- og ungdomsorganisation KFUM og KFUK i Danmark, og i perioden 2006-2012 var jeg formand for organisationen. P.t. varetager jeg bestyrelsesposter i det kirkelige/teologisk forlag RPC samt i den diakonale organisation Skt. Lukas Stiftelsen. Jeg bor i Haslev sammen med min kone Gunvor, og vores to børn, Esther og Johannes.

Søndagsprædikenen

Du kan, når prædiken er afholdt, læse den her

Søndagens tekst:

.

. .

-->

Prædiken af Anna Kluge

Prædiken er ikke udgivet på nettet

.

Prædiken af Ole Bjerglund Thomsen

Prædiken 7. september 2014 ”So!” Sådan råbte de ud ad bilens nedrullede vindue, da de kørte forbi. ”So, so, so” rungede det i hovedet på hende, uden hun helt forstod, hvad der var sket. Men chokeret var hun og vred, med god grund. Oplevelsen har jeg hørt om fra en kvinde, jeg kender, som for nylig stod ovenfor motorvejsafkørslen i Ringsted og ventede på en bekendt, der skulle komme og aflevere noget. Og mens hun stod der ved vejen, kom en helt fremmed bil forbi, rullede vinduet ned, og der blev råbt: ”So!” Min bekendte overvejede, om dem i bilen nu troede, at hun var en ludder, som stod og trak der ved vejen. Men om de nu troede det eller ej er fuldstændigt ligegyldigt – for sådan et ord må man ikke sige til noget som helst menneske. For det slår hårdt, det er ondt, det umenneskeliggør det andet menneske. Der er ord overalt, mellem os, i medierne, på nettet, telefonen osv. Ord ord ord. Så mange ord, at vi måske glemmer at tænke os om, inden vi bruger dem. ”For det er jo bare ord”, kan vi tænke - som om de ikke gør noget. Men det gør de. Mange har mærket, at det gjorde ondt, da de blev ramt af hårde ord – f.eks. ”gå væk” eller: ”jeg hader dig”, eller nogen har givet et ubehageligt tegn, f.eks. det her ”L” (Vise L-tegn), som vi skal vende tilbage til senere. Men også mindre hårde ord kan gøre ondt. Måske har afsenderen ikke tænkt sig om, eller måske har han netop tænkt, at det her skal ramme. Ord i en mail eller på sms kan også være hårde. Der findes blandt børn og unge ligefrem mobning på sms og facebook, hvor man sender onde beskeder. Voksne mobber måske ikke på den måde – men kan også skrive beskeder, der skaber konflikter. Kvinden skriver måske en sms, som manden synes er urimelig lang. Han kvitterer med et ”nå” eller ”ok”, og derefter tænker hun: hvorfor er han så kold, at han kun svarer med ét ord. Og så er den kolde stemning sat. Vores ord er stærkere, end vi tror – både positivt og negativt. Jeg elsker dig. Jeg hader dig. Du er smuk. Du er grim. Med vores ord kan vi velsigne, og vi kan forbande, vi kan bygge op og rive ned. Ord kan begå mord. Og ord kan gøre verden smuk og stor! Menneske, din egen magt, gør dig svimmel og forsagt! Du skal selv på denne klode, skelne ondskab fra det gode. Dybt ansvarlig for din jord! Sådan sang vi lige. Fordi vi har magten til at vælge vore ord, har vi også et kæmpe ansvar! Det ansvar peger Jesus på, når han siger: ”Husk! I kommer til at stå til regnskab for hvert eneste af de ord, I har sagt. Enten vil jeres ord frikende jer, eller også vil I blive dømt på dem!” Jesus er vred, ja nærmest rødglødende, ”Elendige kryb”, råber han, og det kan måske undre os, når vi kender ham som den kærlige. Kærlig, det er han. Men kærlighed er ikke det samme som ligegyldighed. I virkeligheden ville det være ukærligt af ham, hvis han bare så på, hvordan vi mennesker kan såre hinanden uden at gøre noget. Nej. Sand kærlighed kan også betyde, at vi irettesætter, kritiserer eller skælder ud. Og det kan godt være, at I konfirmander ikke altid fornemmer det kærligt, når mor eller far skælder ud og siger, at I skal gøre noget anderledes, og tit bliver vi voksne fornærmede, når nogen – f.eks. børn - kritiserer os. Men sund og ordentlig kritik og irettesættelse er som regel et udtryk for, at nogen vil os det godt, nogen elsker os! Sådan er det, når Jesus i dag er skrap. ”Når I bruger hårde og onde ord, så viser I, at der er ondskab I jer”, siger han. For det er nemlig sådan, at ”hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med”. De ord, vi bruger, viser noget om, hvad der er inden i os. Det lyder voldsomt, at der skulle være ondskab i os. Men der er ingen mennesker, der kun er gode og fejlfri, ligesom der heller ikke er nogen mennesker, der kun er onde. Alle er i stand til at tale og gøre både ondt og godt – spørgsmålet er, hvad vi vælger? Jesus siger, at vi skal være som et træ, der bærer god frugt. Dvs. der skal komme gode ord ud af os. Men for at vi kan sige gode ord, er det vigtigt, hvad vi fylder os med. Og her tænker jeg ikke på om vi spiser salat eller junkfood, men på om vi lukker gode ord eller junk-ord ind. Guds fortællinger er fyldt med gode og store ord, som vi kan tage til os og fylde os med – det er ord som tilgivelse, tålmodighed, hjælpsomhed, forsoning, skabelse, fællesskab, tillid, tro, håb og kærlighed. Oversat til ord, I konfirmander vil bruge om noget af det samme, så handler det f.eks. om at få en chance til, når man har kvajet sig, om at blive gode venner igen, når noget er gået skævt, og om at se, hvem der har brug for min hjælp. Guds ord må vi tage til os og bruge som modord til at kæmpe mod alle de hårde ord, der kan være både i os og omkring os: Når nogen siger ”So”! – skal vi i stedet sige: ”Hun er god nok”. Når vi siger: ”Du er ude”, siger Gud: ”Du er inde og får en ny chance” Når vi skændes, kaster onde ord og måske kopper og tallerkner, skulle vi hellere få talt ud og få sagt det lille svære ord: ”undskyld!” Når der som i Ukraine og Mellemøsten råbes: ”hævn og krig”, vil Gud have os til at sige ”tilgivelse, forsoning og fred!” Når Islamisk stat råber: ”uværdig hedning” og svinger et sværd, må vi sige: ”Alle er skabt af Gud og er derfor lige meget værd.” Når verden siger: ”Du må klare dig selv”, må vi sige: ”kom og vær en del af et fællesskab, hvor man støtter hinanden.” Når vi fristes til at sige: ”at alt er mørkt og døden har magten”, siger Gud: ”Du skal håbe for mit lys og min evighed ligger foran dig.” I konfirmander har i år et særligt år, hvor I skal se nærmere på alle de store ord. Tag dem til jer. Lyt til dem, smag på dem. Hvad betyder tilgivelse, næstekærlighed og evighed? Både for konfirmander og for alle andre gælder det om, at vi har hver dag skal vælge mellem godt og ondt. Hvad skal styre mit liv? Jesus siger ikke, at vi kan gøre verden perfekt eller kan blive fejlfri. Men han siger, at de ord vi vælger, de værdier vi vælger at leve vores liv på, de siger noget om, hvem vi er. Og når vi vælger det onde – og det gør vi ind i mellem, så er vi som et dårligt træ, der bærer dårlig frugt. Det bliver ødelæggende for os selv og andre. Og helt ærlig, hvem gider være et træ fyldt med rådne æbler. Det gælder om at tage gode ord og værdier til os, for at vi har noget at bære god frugt af, for at vi har nogle gode ord at sige videre. Hver dag er der en dom over det, jeg gør, for det har konsekvenser lige nu og her – man kan hurtigt blive uvenner. Og engang ved verdens ende er der en dom. Når Jesus dømmer sætter han fingeren på vores onde ord, vores forkerte handlinger og kritiserer dem, som i dag. Men det fantastiske er, at når han har dømt, tilgiver han os. For på korset har en gang for alle taget alle hårde ord og menneskelige fejltrin på sig. Man kan sige, at han i dommen renser vores træ for rådne æbler og siger: du er elsket, selvom du begår fejl. Og så giver han os en ny chance. Og så tilbage til det tegn, jeg viste i starten, som mange af jer kender: Hvad betyder L? Ja, det er L for ”loser” – som på engelsk betyder: Taber. Et temmelig hårdt tegn og ord. Det bliver tit brugt for sjov, men kan også bruges til at såre. I stedet for L skulle vi hellere lave et W for ”winner” – For i stedet for at se på et andet menneske som en taber, skulle vi hellere sige – han er en vinder. For hos Gud er vi alle vindere. Ikke fordi vi er fejlfri eller har vundet nogen konkurrence, men fordi Gud har skabt os, og fordi vi alle har del i hans tilgivelse og kærlighed – også når vi kaster om os med onde eller dumme ord. W: Vi er vindere hos Gud – Det er et budskab, som giver os mod til at gå ud i livet og bruge gode ord, der gør verden smuk og stor. Amen

.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App