2011 - Foreningen Spis Ude i Skælskør

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Foreningen Spis Ude i Skælskør har to ”grundlove”, når omkring et par hundrede medlemmer i alle aldre mødes for at spise sammen, udendørs: De hilser på hinanden ved at give hånd og præsentere sig, og der er intet plastik på bordene!

- Nej da, vi holder en vis stil. Vi spiser af rigtigt service, og der er også dug og blomster på bordene, fortæller foreningens formand, Gunnar Hansen, og sætter samtidig et par ord bag den anden ”grundlov”.- Vi prøver at gøre Skælskør mindre, fordi vi ved at hilse på hinanden – og spise sammen – lærer nogle af vores bysbørn at kende. Selvfølgelig kender man ikke hinanden sådan rigtigt gennem dette møde, men det er dog nok til, at man så også hilser, når man støder på hinanden i brugsen ugen efter.

Gunnar Hansen er for resten selv kok af profession, og så kan man jo godt jonglere lidt med pander og svampe…

500 medlemmerForeningen tæller 500 medlemmer, som alle bidrager med en 20’er i kontingent foruden det beløb, der skal betales ved hver spisning. Maden laves af en gruppe medlemmer i fællesskab, foreningen har investeret i borde og bænke, og der veksles mellem forskellige ”spisesteder” ude i det fri. Mere fast ligger, at menuen fortrinsvis tilberedes af lokalt dyrkede råvarer.- Vi laver på den måde et link mellem de lokale producenter og forbrugerne, siger Gunnar Hansen, og vi er faktisk med til at gøre vejen fra jord til bord så kort som mulig.

Civil ulydighedGunnar Hansen var selv med til at få ideen og stifte foreningen, og han afslører gerne, at der også lå et element af civil ulydighed bag!- Det var blevet indført, at man skulle betale en afgift, hvis man ønskede at benytte de grønne arealer i byen til sammenkomster og arrangementer, og det var vi nogle stykker, som fandt noget urimeligt, hvilket altså var med til at skubbe på. Vi indkaldte til en stiftende generalforsamling på havnen og havde regnet med at se en halv snes stykker, så vi blev noget forbløffede, da der dukkede 70 mennesker op, som gerne ville være med.

Medlemmerne bestemmerSiden er det blevet til en hel række af spis-ude-arrangementer, som typisk finder sted fire til seks gange om året. t.

Tekst: Gert Ellegaard, Region Sjælland Kommunikation


Nyhedsoverblik