Udfordringerne i velfærdssystemet står i kø.
Sygeplejersker forlader faget, der mangler personale på plejehjemmene, og børnene må se længere og længere efter en voksen.
Derfor er TV 2-regionerne gået sammen om temaet 'Velfærd uden varme hænder', hvor vi tager temperaturen på velfærdssystemet, som det er nu, og ikke mindst hvordan det bliver i fremtiden.
For hvem og hvad sætter vi vores lid til, når vi ikke får den velfærd, som vi håber at få?
Hvordan bliver fremtidens velfærdssystem?
Til allerede nu at give bud på, hvad vi kan forvente af fremtiden, har vi talt med fire eksperter.
De er alle enige i præmissen om, at der kræves nogle store tiltag, hvis man skal løse velfærdssamfundets udfordringer.
1: - Vi skal have en tillidsrevolution
Jon Kvist er professor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i den nordiske velfærdsmodel og den danske model på arbejdsmarkedet. Desuden er han medlem af Reformkommissionen, der skal foreslå reformer, der tager hånd om komplekse udfordringer i samfundet.
Han kender idéerne med at hente arbejdskraft fra udlandet og lade smarte maskiner overtage flere opgaver.
- Det er de fleste europæiske lande, som har disse udfordringer. Vi konkurrerer globalt om arbejdskraften. Vi kan sikkert godt tiltrække nogle læger og sygeplejersker, men ikke nok til at imødekomme det behov, vi har. Og med velfærdsteknologi er det begrænset, hvor meget man kan effektivisere.
Derudover skal der gøres mere for at tiltrække nye medarbejdere og fastholde dem, man allerede har, ved at skrue på løn og arbejdsvilkår.
En kombination af alle tiltagende vil hjælpe en del af vejen.
Men vigtigst af alt skal der laves en tillidsrevolution, som skal gøre op med bureaukratiet.
- Staten og politikerne på Christiansborg skal have mere tillid til, at regioner og kommuner gør det rigtige. Der skal også være mere tillid til, at velfærdsprofessionelle yder deres bedste, så de i stedet for at bruge så meget tid på dokumentation og proceskrav kan bruge den på omsorg og behandling.
2 - Det offentlige og civilsamfundet skal arbejde sammen
Helle Hygum Espersen er chefanalytiker hos Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Hun arbejder blandt andet med social innovation, borgerinddragelse og frivillighed. Herunder nye måder at interagere med borgere på i det offentlige
Frivillighed er en god måde at aflaste de varme, offentlige hænder på. Men lige nu sker det ikke hensigtsmæssigt.
- Der er overordnet to veje at gå. Den ene er økonomitænkningen, som er den, der hersker mest nu, hvor samfundet tager de roller, som kommunerne ikke har råd til. Det er der ikke noget, der bliver bedre af.
Hvis manglen på varme hænder i især ældreplejen skal løses, skal tænkningen om frivillighed i velfærden også ændres.
- Hvis kommunerne derimod kan møde civilsamfundet mere ligeværdigt, så kan det noget helt andet. Så er det ikke sådan, at det ene erstatter det andet. Jeg plejer at sammenligne det med et ægteskab. Man skal ikke fralægge sig ansvar, man skal samarbejde om det fleksibelt. Så det offentlige skal møde civilsamfundet ligeværdigt.
3 - En hverdag med velfærdsteknologi, udenlandsk arbejdskraft og egenbetaling
Kjeld Møller Pedersen er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Han har flere bud på, hvordan især udfordringer i sundhedsvæsenet og ældreplejen skal løses.
- Det bliver en hverdag med endnu mere velfærdsteknologi. Og så bliver det en hverdag med flere udenlandske medarbejdere. Men det afhænger af, om vi kan skaffe en udenlandsk arbejdskraft med de fornødne danskkundskaber.
- Der vil komme et vist pres på, at pårørende også giver en hånd med. Men vi skal ikke forfalde til landsbyromantikken, for pårørende bor jo sjældent lige omkring hjørnet. Børn rejser ofte væk, så der er begrænsninger for, hvor meget pårørende kan.
Og hvis vi som ældre vil have mere hjælp end den allermest fornødne, så må vi punge ud.
- Man kunne godt tænke sig en situation, hvor ældre, som har råd til det og med fornuftige pensionsordninger, selv skulle være med til at betale for praktisk hjemmehjælp – ikke personlig hjemmehjælp.
4 - Mere privat velfærd
Ole Helby Petersen forsker i samspillet mellem offentlig og privat velfærd på Roskilde Universitet.
Han er ikke i tvivl om, hvor vi bevæger os hen i fremtiden.
- Graden af private leverandører har været voksende på de fleste velfærdsområder. Mit bedste bud er, at vi ser en gradvis større involvering af den private sektor. Politisk er der et klart fokus og enighed om et større frit valg.
Brugen af den private sektor til at udfylde velfærdsopgaver har ændret sig over de sidste tyve år.
- Det er meget forskelligt i forhold til velfærdsområderne. Vi så et stort boom i begyndelsen af dette årtusinde i antallet af ældre, som valgte en privat leverandør til praktisk hjælp. Udviklingen fladede mere ud i 10’erne, men ligger stadig på et relativt højt niveau ved praktisk hjælp som rengøring. Cirka hver tredje ældre vælger privat.