Trods dødsulykke med lastvognstrailer var der igen fejl for få uger siden

Det var fragtselskabet fra storebæltsulykken 2. januar, som igen i november kørte over Storebælt med en sættevognstrailer, der ikke var låst fast. Det bekræfter selskabet selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var fragtselskabet DB Cargo, der havde ansvaret for godstoget 2. januar, hvorfra en sættevognstrailer ramte et DSB lyntog og forårsagede otte menneskers død.

Nu viser det sig, at en lignende situation, hvor en sættevognstrailer på et godstog ikke var ordentligt spændt fast, fandt sted så sent som 6. november i år.

Også her var DB Cargo ansvarlig for godstoget. Det bekræfter DB Cargos kommunikationschef Jan Wildau.

- Det er absolut og fuldkommen uacceptabelt. Det er ganske enkelt ikke noget, der kan forsvares, siger Jan Wildau til TV 2/Fyn. 

Brand i lastbil
Læs også
Bilister tog billeder af ulykke på Storebæltsbroen - nu får de bøder
Brand i lastbil
Læs også
Bilister tog billeder af ulykke på Storebæltsbroen - nu får de bøder

Godstoget 6. november havde samme rute som toget 2. januar. Det blev sendt af sted fra Høje Taastrup med kurs mod Fredericia. Da toget nåede frem til Fredericia, viste det sig, at sættevognstrailerens bolt slet ikke sad ned i sadlen på godstogets lommevogn.

DET SKRIVER HAVARIKOMISSIONEN OM TOGET I NOVEMBER:

Den 06.11.2019 var en trailer ikke blevet læsset korrekt. Eftersyn inden togets afgang konstaterede ikke fejlen. Det blev på ankomststationen konstateret, at sættevognstrailerens hovedbolt i forhold til sættevognstrailerens position på lommevognen ikke var placeret i skamlen, men bag ved skamlen, og dermed ikke låst til vognen, står der i rapporten.

 

Kilde: Havarikomissionens rapport for ulykken på Storebælt, side 151

- Det, der skete 6. november, var en læsningsfejl. Det er ikke et forsvar, for det kan ikke forsvares, og det skal ikke forsvares. Men det var en læsningsfejl, hvor den medarbejder, som skulle tjekke, at tingene var i orden, ikke fik dem tjekket, siger Jan Wildau.

Ved Storebæltulykken 2. januar sad sættevognstrailerens hovedbolt korrekt ned på skamlen. Men på grund af manglende smøring havde skamlen ikke låst ordentligt fast om hovedbolten. Det fremgår af Havarikommissionens rapport.

Læs også
Efter togulykke på Storebælt - flere medarbejdere ramt af psykisk chok og andre skader
Læs også
Efter togulykke på Storebælt - flere medarbejdere ramt af psykisk chok og andre skader

Derfor er der altså ikke tale om præcis samme fejl 6. november som 2. januar.

Mere sikkerhed siden november

Så sent som onsdag var du ude og sige, at I har rettet op på jeres sikkerhedsprocedurer. I har iværksat alle mulige tiltag for at undgå sitationer som den, der skete 2. januar, og så kan man nu konstatere, at det er sket så sent som 6. november. Hvordan kan vi være trygge ved at køre med tog i Danmark?

- Det er korrekt, at det, der er sket 6. november er fuldstændig uacceptabelt. Det er også korrekt, vi implementerede rigtig mange ekstra lag i sikkerhed inden den 6. november, forklarer Jan Wildau og tilføjer:

- Efter 6. november har vi introduceret endnu et lag af sikkerhed. Nu er vi oppe på rigtig mange kontroller oven på hinanden. Det, der skete 6. november var en menneskelig fejl, og den burde ikke kunne forekomme, Jan Wildau.

DB Cargo kan ikke oplyse, hvilket gods toget fragtede 6. november. 


Nyhedsoverblik