Livreddere må ikke give mund-til-mund: - Det går ud over chancerne for overlevelse

Landets 37 livreddertårne åbner nu, og der vil være livreddere på strandene henover hele sommeren. Men de skal vænne sig til nye arbejdsgange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu vender livredderne tilbage til de danske strande, så danskerne mere trygt kan tage en svømmetur i det efterhånden lune badevand.

Dog er ikke alt, som det plejer. Livredderne er nemlig som følge af coronakrisen vendt tilbage til en lidt anden førstehjælpsprocedure end den, de er vant til.

I år må de nemlig ikke give mund-til-mund ude i vandet, som de plejer. De skal i stedet vente, til de kommer op på land, så de kan bruge en maske og dermed undgår direkte kontakt til den person, der er i fare.

- Jeg synes, det er ærgerligt, da det går ud over sikkerheden. Det går ud over chancerne for overlevelse, når vi skal hente nogen, der virkelig er i nød, siger Christoffer Juul-Nielsen, der har været livredder i fire år.

DE 5 BADERÅD

  1. Lær at svømme
  2. Gå aldrig alene i vandet
  3. Læs vinden og vandet
  4. Lær stranden at kende
  5. Slip ikke børnene af syne

Tager de nye regler med oprejst pande

Men selvom det kan gå ud over sikkerheden, så er livredderne glade for at være tilbage på stranden.

- Vi er glade for at stikke tæerne i sandet og se alle de mennesker, der er kommet ud for at nyde sommervarmen. Det er dejligt at være tilbage, siger Daniel Rasmussen, der er kystlivredder på 15. sæson.

Lørdaglivredder
Læs også
Højsæson for badegæster - børn lærer at redde liv
Lørdaglivredder
Læs også
Højsæson for badegæster - børn lærer at redde liv

De vil forsøge at gøre deres bedste ud fra de nye arbejdsgange.

- Vi er vant til, at der kommer nye procedurer, så det er bare at blive skarpe på dem. Så vi tager den med oprejst pande, siger han.

Gør en forskel for mennesker i nød

Christoffer Juul-Nielsen er også virkelig glad for at være tilbage i sandet. Han har en helt særlig grund til at vende tilbage hvert år.

- Det er rart at have ansvaret for mennesker og gøre en forskel for mennesker i nød. Ja, og så er det rart at blive betalt for at være på stranden, siger han med et smil.

Livredder
Læs også
Kommende hedebølge får livreddere til at udsende opfordring
Livredder
Læs også
Kommende hedebølge får livreddere til at udsende opfordring

Livreddernes vigtigste opgave er at gribe ind, hvis de ser noget i vandet, der potentielt kan udvikle sig til en farlig situation.

I 2019 gennemførte TrygFonden Kystlivrednings livreddere 67.480 indsatser, hvoraf de 12 betegnes som aktioner, hvor personer var i livsfare.


Nyhedsoverblik