Weekendvejr med både sol, tåge og nattefrost

Der bliver plads til solskin i weekenden, men der er også risiko for tåge og udbredt nattefrost.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sidste weekend i november står for døren, og der bliver mulighed for at nyde en del af weekenden udendørs.

Et højtryk, der allerede fredag har givet relativt pænt vejr, sikrer os hele weekenden relativt rolige vindforhold og perioder, hvor den lavtstående novembersol kan nydes på himlen.

 
  Foto: TV2 Vejret

Højtryk på denne tid af året er dog ikke ensbetydende med solrigt vejr, som vi kender det fra sommerhalvåret.

I nattetimerne kan der nemlig - som følge af det klare vejr - dannes tåge, der kan blive så tæt, at sigtbarheden nedsættes til under 100 meter, hvor den er lavest.

Derfor kan lørdag morgen starte med tåge flere steder i landet, og især i de indre landsdele kan tågen blive liggende en stor del af formiddagen. Det kan heller ikke afvises, at tågen fortsat vil kunne føre sig frem hele dagen enkelte steder.

 
  Foto: TV2 Vejret

I så fald vil temperaturen dagen igennem blot komme lidt over frysepunktet, mens der de steder, hvor der kommer sol, kan ventes temperaturer op til fem-syv grader som det højeste.

Både natten til lørdag og natten til søndag kan temperaturen falde til tre-fire graders frost, hvor det bliver koldest, ligesom vi oplevede det den forgangne nat, hvor temperaturen i Horsens faldt til -3,9 grader.

Læs også
Historien taler sit tydelige sprog: Her er det størst chance for sne
Læs også
Historien taler sit tydelige sprog: Her er det størst chance for sne

Det er dog sikkert, at det holder tørt i stort set hele landet i weekenden, men der er en lille mulighed for enkelte byger på Bornholm i løbet af søndagen.

I begyndelsen af den nye uge vil fronter fra nordvest bevæge sig ned over Danmark med regn, og for en stund bliver vejret mere ustadigt igen.


Nyhedsoverblik