Virksomheder kan have fået milliarder for meget i hjælpepakke

Det kan blive dyrt for både staten og virksomheder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sin kerne er det et spørgsmål om noget så basalt som forskellen på kalenderdage og arbejdsdage. Men konsekvenserne kan vise sig at blive alvorlige.

Danske virksomheder kan nemlig have fået udbetalt op mod to milliarder kroner for meget i hjælpepakker på grund af en matematisk spidsfindighed.

Pengene skal betales tilbage, men det kan knække nakken på nogle virksomheder, og derfor risikerer staten aldrig at få alle pengene igen.

quote Så kommer de måske til at bruge penge, de aldrig skulle have haft

Kaj Glochau, statsautoriseret revisor

Sådan lyder advarslen fra statsautoriseret revisor Kaj Glochau, der er ekspert i de økonomiske hjælpepakker.

- Dels kommer staten til at tabe penge på det, og dels vil der være nogle virksomheder, der indretter sig efter de her penge. Så kommer de måske til at bruge penge, de aldrig skulle have haft, og som de så skal betale tilbage, siger han til TV 2.

En bjørnetjeneste

Konkret drejer det sig om den såkaldte lønkompensationsordning, der gør det muligt for virksomheder at hjemsende deres medarbejdere, mens staten betaler en del af deres løn.

Som en del af ordningen har virksomhederne haft mulighed for at indkalde hjemsendte medarbejdere nogle få dage uden at miste retten til kompensation. Og det er her forskellen på arbejdsdage og kalenderdage kommer ind i billedet.

Penge kontanter
Læs også
To personer anholdt for svindel med hjælpepakke for millionbeløb
Penge kontanter
Læs også
To personer anholdt for svindel med hjælpepakke for millionbeløb

Virksomhederne har nemlig selv skullet betale de dage, medarbejderen har været på arbejde, men spørgsmålet er, hvordan man opgør det.

Mens Erhvervsstyrelsen, der står for at udbetale hjælpepakkerne til virksomhederne, har regnet ud fra alle månedens dage, har mange virksomheder nemlig kun regnet ud fra arbejdsdage – og den forskel er vigtig.

Det fortæller Kaj Glochau, der som en del af et hold specialister fra revisions- og konsulenthuset EY har fokuseret på hjælpepakkerne de seneste måneder.

Virksomheder opdager ikke selv fejlen

Kaj Glochau anslår, at forskellen betyder, at virksomhederne samlet set har fået udbetalt et sted mellem 5 og 20 procent for meget i lønkompensation. Og selvom pengene skal betales tilbage, kan mange virksomheder allerede have brugt pengene.

- Der vil måske være nogle virksomheder, der ikke opdager, at de har fået for meget, og det er lidt af en bjørnetjeneste for de virksomheder. Desuden, og det er måske endnu værre, vil der være virksomheder, der går konkurs her til efteråret. De kan slet ikke betale pengene tilbage, siger han.

Læs også
Flere museer afskåret fra hjælpepakker: - Det ser sort ud i øjeblikket
Læs også
Flere museer afskåret fra hjælpepakker: - Det ser sort ud i øjeblikket

I alt har mere end en kvart million medarbejdere i Danmark været hjemsendt gennem lønkompensationsordningen, og der er blevet udbetalt i alt 11,2 milliarder kroner gennem den.

Derfor skal mellem 560 millioner og 2,24 milliarder kroner ifølge Kaj Glochau beregninger betales tilbage.

Vejledning blev opdateret i juni

I den nyeste vejledning til at ansøge om lønkompensation gør Erhvervsstyrelsen opmærksom på, at man skal tage højde for forskellen på kalenderdage og arbejdsdage.

Det kan man konkret gøre ved at omregne antallet af arbejdsdage til kalenderdage. Men sådan var det ikke de første måneder.

I en mail til TV 2 oplyser Erhvervsstyrelsen, at vejledningen blev ændret i uge 24. På det tidspunkt havde ansøgningsprocessen været åben i mere end 2,5 måned, og statistik fra Erhvervsstyrelsen viser, at langt størstedelen af ansøgningerne om lønkompensation – cirka 90 procent – blev godkendt inden uge 24.

 
  Foto: TV 2

Ifølge Tanya Honoré Schultz, der er ekspert i hjælpepakkerne ved revisionshuset BDO, har op mod 80 procent af de virksomheder, der har søgt om lønkompensation, regnet med arbejdsdage i stedet for kalenderdage.

Det skyldes forvirringen, der var de første måneder, og hun kalder det frustrerende at arbejde med en vejledning, der ændrer sig, uden at Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på det.

quote Der er mange virksomheder, der ikke tør sige noget om det her, fordi de frygter, at det er deres egen skyld

Kaj Glochau, statsautoriseret revisor

- På den ene side er det selvfølgelig komplekse regler samtidig med, at der har været et stort pres for at få pengene udbetalt hurtigt. Men på den anden side er der gået lang tid, inden Erhvervsstyrelsen har fået lagt formlen ind, og det er én af de ting, der godt kunne have været gjort bedre, siger Tanya Honoré Schultz.

Hun fortæller, at hun nu har gjort de af sine kunder hos BDO, som hun har været i kontakt med, opmærksom på, at de meget vel kan komme til at skulle betale penge tilbage, når lønkompensationsordningen bliver efterreguleret senere på året.

Samme melding har det store revisions- og konsulenthus PwC skrevet på sin hjemmeside.

Virksomheder frygter at Bagmandspolitiet ringer

I en mail til TV 2 bekræfter Erhvervsstyrelsen, at nogle virksomheder kan have fået udbetalt for meget, hvis de har regnet i arbejdsdage i stedet for kalenderdage.

Derfor vil der senere på året blive foretaget en ”general efterkontrol”, oplyser Erhvervsstyrelsen, og i den forbindelse vil pengene så skulle betales tilbage.

Ifølge Kaj Glochau har mange af de virksomheder, han har været i kontakt med, været nervøse for, at det er dem, der har gjort noget forkert. På forhånd har de nemlig regnet ud, hvor meget de regnede med at få i kompensation, men når beløbet så har været højere, har de været nervøse for, at de ville blive anklaget for at snyde med hjælpepakkerne.

- Der er mange virksomheder, der ikke tør sige noget om det her, fordi de frygter, at det er deres egen skyld. De tænker ”har vi mon gjort noget forkert?”, og så er de bange for, at Bagmandspolitiet pludselig ringer til dem, siger Kaj Glochau.

Men i mailen til TV 2 oplyser Erhvervsstyrelsen, at virksomhederne ikke behøver at frygte anklager om snyd, hvis de har regnet med arbejdsdage i stedet for kalenderdage.

- Dette (vil, red.) som udgangspunkt ikke blive betragtet som et forsøg på svindel med lønkompensationsmidlerne, skriver Erhvervsstyrelsen til TV 2.


Nyhedsoverblik