Vi er tæt på ny varmerekord - og det er 20 grader varmere end sidste år

Vejret i Danmark kan være præget af enorme kontraster. Forårsvejret, vi lige nu oplever, kan virke som det normale, men det er langt fra tilfældet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag har vi for syvende gang i februar målt over 12 grader, og vejret har været så stabilt, at man næsten har vænnet sig til varme vejr.

Det er dog langt fra normalt. Middeltemperaturen for februar ligger normalt på 1,1 grader (Gennemsnit fra 2006 til 2015). Sidste år indtog den sibiriske kulde Danmark med dagsfrost, og det føltes endnu koldere på grund af kraftig østenvind.

taage.jpg
Læs også
DMI frygter tæt tåge hos os
taage.jpg
Læs også
DMI frygter tæt tåge hos os

Temperaturen i Aarhus er i skrivende stund (klokken 12.50) allerede 14,9 grader og kan stadig stige lidt. Med andre ord er det næsten 20 grader varmere, end vi oplevede for et år siden. Når vi op over 15,8 grader, bliver det ny varmerekord for februar.

Der er flere årsager til de store temperaturforskelle. Sidste år hentede vi arktisk kulde fra Sibirien, mens vi i år får luften fra stik modsatte retning. Dengang var vejrsituationen og vejrhistorien meget anderledes end i år, så selvom vi i dag havde hentet luften fra Sibirien, ville det ikke være voldsomt koldt. Vejret i Sibirien og Østeuropa er således langt varmere end normalt for årstiden.

Sol
Læs også
En grå og tåget uge kan blive solrig og med 13 graders varme
Sol
Læs også
En grå og tåget uge kan blive solrig og med 13 graders varme

Den seneste periode har vi hentet luften fra vest, men oprindelsen er fra Sydeuropa. I Storbritannien var det rekordvarmt mandag med over 20 grader. 


Nyhedsoverblik