Vejrskifte på vej: Nu kommer regnen

En front passerer landet i løbet af tirsdag og kan give op til 10 millimeter regn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er regn på vej.

Det er nok en sætning, som mange haveejere og landmænd har længtes efter at høre i lang tid.

Læs også
Højtryk på retur giver ustadigt vejr frem til weekenden
Læs også
Højtryk på retur giver ustadigt vejr frem til weekenden

Over de seneste 31 dage er det nemlig kun blevet til 2,5 millimeter regn på landsplan, hvilket er ekstremt lidt. Manglen på vand har fået tørkeindekset til at stige eksplosivt over den seneste måneds tid.

Men nu er der altså lidt hjælp at hente fra oven.

Således skal en front i løbet af tirsdagen passere landet. Allerede tirsdag morgen er fronten gået i land med regn til det vestligste Jylland, mens bornholmerne må vente til i aften med at få regn.

Her kan man få lidt solskin

Der har været en del skyer over Danmark i nat. Dermed er det en ganske lun morgen med over 10 grader på termometret i stort set hele landet.

Alligevel er der flere steder, der starter dagen ud med lidt solskin. Især i de østlige egne står man op til lidt eller nogen sol.

Solen er dog en stakket frist. I løbet af morgenen og formiddagen vil det efterhånden være overskyet i det meste af landet. Kun Bornholm kan formentlig stadig have lidt formiddagssol tilbage.

Regnen befinder sig i formiddagstimerne hovedsageligt i den nordlige og vestlige del af Jylland.

Prognose tirsdag formiddag. Regn i den vestligste del af landet. Skyet og tørt i de resterende landsdele. Foto: TV 2 Vejret
Prognose tirsdag formiddag. Regn i den vestligste del af landet. Skyet og tørt i de resterende landsdele. Foto: TV 2 Vejret

Udbredt regn mod vest

I eftermiddag er det et noget større område, der får regn. Området tæller størstedelen af Jylland og Fyn.

Først sidst på eftermiddagen skal paraplyerne findes frem øst for Storebælt. Indtil da vil det være overvejende tørt på disse kanter.

Temperaturen kommer op på mellem 14 og 19 grader. Varmest bliver det mod sydøst, hvor vi med lidt held kan ramme 20 graders varme.

Prognose tirsdag eftermiddag. Regn i en stor del af landet, men fortsat tørt og lunt mod øst med mellem 18 og 20 graders varme. Foto: TV 2 Vejret
Prognose tirsdag eftermiddag. Regn i en stor del af landet, men fortsat tørt og lunt mod øst med mellem 18 og 20 graders varme. Foto: TV 2 Vejret

Her er regnen i aften

Tidligt i aften ligger fronten over den østlige del af Danmark.

I første omgang er det Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Som rosinen i pølseenden får Bornholm regn sidst på aftenen.

Længere mod vest vil det efterhånden holde tørt - endda med mulighed for lidt aftensol.

Prognose tirsdag aften. Nu er får de østlige egne regn. Bornholm bliver rosinen i pølseenden. Foto: TV 2 Vejret
Prognose tirsdag aften. Nu er får de østlige egne regn. Bornholm bliver rosinen i pølseenden. Foto: TV 2 Vejret

Når dagens regnvejr gøres op, kan de fleste se frem til mellem 2 og 8 millimeter regn. Længst mod nordvest kan man lokalt få op til 10 millimeter regn.

Det er ikke noget, der stopper tørken, men trods alt er det bedre end slet ingen regn.

Akkumuleret nedbør tirsdag aften. Op til 10 millimeter i det nordvestlige Jylland. Foto: TV 2 Vejret
Akkumuleret nedbør tirsdag aften. Op til 10 millimeter i det nordvestlige Jylland. Foto: TV 2 Vejret