Vejrskifte med blæst og regn rammer Danmark

Vinden er tiltagende, og torsdag aften kan der komme vindstød af stormstyrke til Nordjylland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter flere dage med tørvejr i Danmark skal en svag koldfront med en smule regn passere landet.

Radar og vejrobservationer klokken 6.25.
Radar og vejrobservationer klokken 6.25. Foto: TV2 Vejret / Grafik

Temperaturerne ligger torsdag morgen mellem -1 og 4 grader, og der er især i øst risiko for rimglatte veje.

Der kommer lidt morgensol i de østlige egne, men ret hurtigt trækker der skyer ind foran solen. Klokken 10 kan man se fronten med skyer over en stor del af landet.

Prognose klokken 10.
Prognose klokken 10. Foto: TV2 Vejret / Grafik

Fronten er dog ret svag, så det er meget lidt regn, der kommer ud af den. På ovenstående grafik kan man fornemme linjen med regn fra Frederikshavn ned mod Esbjerg, men det er ikke hele strækningen, som får regn.

Sne og frost ved Dybsø Fjord
Læs også
Onsdag byder på smukt solskinsvejr mange steder
Sne og frost ved Dybsø Fjord
Læs også
Onsdag byder på smukt solskinsvejr mange steder

Eftermiddag med slud i øst og sol i vest

Fronten bevæger sig i løbet af dagen mod sydøst. Omkring klokken 14 ligger fronten i en linje fra Helsingør til Korsør. Her kommer der en smule regn eller slud, men man skal ikke forvente mere end cirka en millimeter.

Prognose klokken 14.
Prognose klokken 14. Foto: TV2 VEJRET/Grafik

Samtidig er det klaret op i Jylland med meget sol, og temperaturerne når op mellem 5 og 7 grader.

Solen er dog meget sværere at nyde, end den har været de seneste dage. Vinden tiltager til frisk til hård vind og ved kysterne op til kuling.

Prognose klokken 21.
Prognose klokken 21. Foto: TV2 VEJRET/Grafik

Stormstød ved Jammerbugten

I aftentimerne bliver vejret hårdt i Nordjylland.

Der kommer hidsige byger akkompagneret af kraftige vindstød.

Nær Jammerbugten kan vindstødene komme op på stormstyrke.

20201127-140143-L-3176x1973ma
Læs også
Ugen byder på mere tørt vejr og nogen sol landet over
20201127-140143-L-3176x1973ma
Læs også
Ugen byder på mere tørt vejr og nogen sol landet over



Nyhedsoverblik