Vejret er under forandring - oktober er nu årets vådeste måned

Det 30-årige gennemsnit viser, at det danske klima er under forandring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Normalt ville vi på nuværende tidspunkt være på vej ind i årets vådeste måned. Men sådan er det ikke mere.

Den såkaldte klimanormal er skiftet, så det nu er oktober, der er den vådeste måned.

Hvor megen nedbør vi kan se frem til i den kommende måned, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt, men ud over at til dels mandag samt tirsdag og onsdag er bygedage ser det ud til, at november starter tørt.

Det er under alle omstændigheder ikke realistisk, at der kan falde nok nedbør i november til, at det kan flytte det 30-årige gennemsnit væsentligt.

- Det er sikkert, at oktober er vores nye vådeste måned. Der skal falde cirka 450 millimeter i november, hvis den skal blive den vådeste over de seneste 30 år, og det kommer ikke til at ske, siger Peter Tanev, TV 2 Vejret.

Falder tre pladser

November kan gå fra at være den vådeste måned herhjemme helt ned til at være nummer fire.

- Får vi en normal november med 79 millimeter regn, hvilket i gamle dage gjorde den til den vådeste, så vil november i den nye klimanormal være den fjerdevådeste. Den vil så være overgået af oktober, august og september. Det er lidt af et skifte, lyder det fra Peter Tanev.

download.jpg
Læs også
Kuk i klimaet - nu blomstrer valmuer på grænsen til november
download.jpg
Læs også
Kuk i klimaet - nu blomstrer valmuer på grænsen til november

Med de nuværende tal ser det ud til at den nye klimanormal for november vil ende omkring 71 millimeter.

Normalt vejr regnes over 30 år

Klimanormalen er et gennemsnit af en lang række faktorer inden for klimatologien beregnet over 30 år. Dermed kan man fastslå, hvilke måneder der er varmest, vådest, mest solrige og så videre.

Her i 2020 er vi på vej ind i en ny 30-årscyklus for klimanormalerne. Det, vi hidtil har defineret som normalt vejr, har været beregnet fra perioden 1961 til 1990.

Det er altså gennemsnittet for den månedlige nedbør i den 30-årsperiode, der har været grundlaget for klimanormalen. Og i de år har det regnet mest i november - 79 millimeter ud af de omkring 750 der falder om året.

Tallene falder på plads i løbet af året

De endelige klimanormaler beregnes og fastsættes af DMI og gælder naturligvis først, når 2020 er omme. De bliver sat ud fra perioden 1991 til 2020.

Det er imidlertid relativt nemt at regne de løbende klimanormaler ud i løbet af året og dermed konstatere, hvad der har flyttet sig allerede i løbet af 2020.

Coronavirus
Læs også
Hvorfor stiger smitten i Danmark? Her er eksperternes fem bud
Coronavirus
Læs også
Hvorfor stiger smitten i Danmark? Her er eksperternes fem bud

Mange af tallene bekræfter, at det er blevet varmere, som for eksempel tallene for de danske forårsmåneder, der er blevet markant varmere og mere solrige.

For en måned siden kunne vi på den måde gøre op, at september hen over en 30-årig periode, er blevet lige omkring en grad varmere, men at nedbøren stort set var uændret.

Mere regn

Oktober er til gengæld blevet vådere sammen med august, så det nu er oktober, der har overtaget førerpositionen som den vådeste måned. Hvor der tidligere faldt 76 millimeter i oktober, falder der nu 83,2 millimeter

August - der for øvrigt er blevet 1,2 grader varmere - er nu også vådere, end den gamle klimanormal for november.

Den nye klimanormal for august kommer til at hedde 82 millimeter og dermed bliver den nye anden vådeste måned i året. Før faldt der bare 67 millimeter.


Nyhedsoverblik