Vejret er slet ikke så slemt, som du måske tror - du skal bare kigge de rigtige steder

Kig efter lysende natskyer og en komet i nat, klare regnbuer og septemberblå himmel i morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange klager over det danske sommervejr. Luften er kold, og det blæser voldsomt.

Alligevel er der meget, man kan nyde for tiden - man skal bare kigge på himlen på det rigtige tidspunkt.

Både lørdag og søndag vil der være kortvarige regnbyger. Luften uden for regnbygerne er usædvanlig klar. Derfor står regnbygerne ekstra skarpt for tiden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dobbelt regnbue set fra Møn lørdag 11. juni.
Dobbelt regnbue set fra Møn lørdag 11. juni. Foto: Jørgen Winther / Seerfoto.

På ovenstående foto fra Møn er regnbuen knivskarp - selv den ydre spejlvendte regnbue er tydelig.

Regnbuer ses med solen i ryggen. Omkring middag er solen så højt på himlen, at det ikke er muligt. Man skal derfor se efter regnbuer før klokken 10.30 eller efter klokken 16.00.

Artiklen fortsætter under billedet.

Regnbue ved Vordingborg. På billedet illustrerer regnbuen solens gang over himlen. Fra klokken 10:30 til 16:00 er solen over 45 grader over horisonten. Her er det umuligt, at se regnbuer.
Regnbue ved Vordingborg. På billedet illustrerer regnbuen solens gang over himlen. Fra klokken 10:30 til 16:00 er solen over 45 grader over horisonten. Her er det umuligt, at se regnbuer. Foto: Nils Berthelsen / Seerfoto.

Komet kan ses tidligt på natten

Den seneste tid har man kunnet se lysende natskyer, og det er muligt igen i nat. Man kan endda krydre det smukke syn ved også at finde kometen Neowise på nattehimlen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Komet set torsdag den 9. juni klokken 01.15.
Komet set torsdag den 9. juni klokken 01.15. Foto: Mark Thorup / Seerfoto.

De lysende natskyer ses bedst en til to timer efter solnedgang. Her er det tilpas mørkt, samtidig med solen under horisonten kan lyse op på skyerne, som hænger i 80 kilometers højde.

Kometen kan ses lavt på himlen i retning mod nord, og den ses bedst, jo mørkere det er. Ovenstående fotos af både komet og lysende natskyer er fra klokken 01 natten mellem fredag og lørdag.

Himlen er usædvanlig blå og skyerne organiserer sig i gader

Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide.

Sådan lyder de første vers fra Alex Garffs digt og sang fra 1949. Sådan opleves himlen og skyerne også nu.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lysende natskyer og kometen Neowise fotograferet fra Als.
Lysende natskyer og kometen Neowise fotograferet fra Als. Foto: Anders Brandt / TV 2 Vejret.

Netop fordi luften er meget koldere end sædvanligt, så indeholder luften mindre vanddamp. Det gør himmelen mere mørkeblå end normalt for årstiden.

Læs også
Rådyr spiser blomster på gravsteder
Læs også
Rådyr spiser blomster på gravsteder

Når det samtidig blæser meget, ser man tit skyerne organiserer sig i såkaldte skygader.

Det er tydeligt i de nordlige landsdele, hvor det er mest blæsende.


Nyhedsoverblik