Usædvanlig kulde: Vi har ikke oplevet noget lignende siden 1800-tallet

Temperaturforløbet i foråret har været ganske usædvanligt indtil nu, og vi skal tilbage til 1800-tallet for at finde noget lignende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De fleste synes nok, at april indtil nu har været lige vel kølig, og nu viser tallene, at der bestemt er noget om snakken.

I hvert fald når vi kigger på den højeste målte temperatur i marts og april, for her endte marts med at blive markant varmere end april, og det er ifølge dmi.dk 44 år siden, at der har været byttet rundt på de to måneder.

Men faktisk er forskellen endnu mere markant, for det er hele 133 år siden, at vi har set en større temperaturforskel mellem marts og april - i marts' favør.

Temperaturen er faldet støt siden forsommerlig martsdag

Med forsommerlige 21,5 grader i Karup den 31. marts nåede vi på den sidste martsdag et niveau, som vi ikke har været i nærheden af at slå i april indtil nu, og med udsigt til fortsat småkøligt vejr resten af måneden bliver den næppe heller slået. 

Skypumper.jpg
Læs også
Skypumpevejr i dag: Her er der størst chance for at se dem
Skypumper.jpg
Læs også
Skypumpevejr i dag: Her er der størst chance for at se dem

Da termometrene var på sit højeste i april, nåede vi 'blot' 17,8 grader, og det var såmænd den 1. april - i resterne af den foregående dags massive forårsvarme.

Siden da er det stort set blot blevet koldere og koldere for hver dag, der er gået.

Ikke set siden 1884

En forskel på 3,7 grader i marts' favør er bestemt ikke hverdagskost, for vi skal helt tilbage til 1884 for en finde en større forskel.

Her målte man 19,6 grader i Silkeborg i marts, mens april toppede på 15,8 grader i Tarm, og derved blev forskellen 0,1 grader større end i år.

Den største 'normale' forskel (hvor april er varmere end marts) finder vi i 1996, hvor vi efter en usædvanlig kold marts fik 28,0 grader i april og en forskel på 19,2 grader mellem de varmeste dage i de to måneder.

Skulle vi mod alle forventninger slå de 17,8 grader i de sidste dage af april, er det trods alt fortsat 44 år siden, at marts har været varmere end april.

Historien er blevet til ved TV 2 VEJRET's gennemgang af historiske vejrdata i DMI's Tekniske Rapport nr. 16-02.


Nyhedsoverblik