Undersøger ny kilde til PFAS - men eksperter undrer sig

Eksperter er overraskede over, at Miljøstyrelsen nu undersøger, om vindmøllevinger og sejlbåde kan afgive PFAS.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Glasfiber er et materiale sammensat af glasfibre og hærdeplast, som i årevis er blevet brugt til at lave alt fra sejlbåde til swimmingpools og vindmøllevinger.

Nu har Miljøstyrelsen igangsat en undersøgelse af, om der fra disse glasfiberprodukter frigives – eller udvaskes, som det hedder i fagsprog – udskældte kemikalier herunder en lang række PFAS-stoffer.

Det lyder som en undersøgelse, der kan få enorme konsekvenser for et dansk vindmølleeventyr midt i en global energikrise, hvor grøn energi er i høj kurs.

Men eksperter forholder sig afventende, og flere producenter mener ikke selv, at PFAS indgår i deres produkter.

- Den slags PFAS, der bruges i vindmøllevinger, er fluorpolymerer. Det er ikke dem, som mange tænker på, når man taler om PFAS, forklarer den britiske forsker Ian Cousins.

Han er professor i miljøvidenskab ved Stockholm Universitet og er med i et europæisk forskningsprogram inden for PFAS.

quote Industrien har forbedret de fluorpolymerer, der bruges i vindmøller, så de er mere rene

Ian Cousins, professor i miljøvidenskab, Stockholm Universitet

Miljøstyrelsen analyserer som minimum vindmøllevingerne for de 22 typer af PFAS-forbindelser, som myndighederne vurderer er forurenende og har grænseværdier for. Fluorpolymerer er ikke blandt disse 22 PFAS'er.

Miljøstyrelsen forklarer selv, at vindmøllevingerne undersøges for netop PFAS på grund af "et øget fokus på PFAS-forbindelser generelt".

Det øgede fokus har senest ført til fund af PFAS i havskum ved Vesterhavet, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har advaret strandgæster mod at komme i "direkte kontakt med blivende havskum" på en særlig strækning.

Fakta: Sådan undersøger Miljøstyrelsen vindmøllevinger og sejlbåde

Miljøstyrelsen undersøger, om en række PFAS'er og BPA udvaskes fra glasfiberprodukter - "herunder særligt vindmøllevinger" - med hjælp fra rådgivningsvirksomheden Danish Waste Solutions.

Styrelsen henter både viden fra faglitteratur og fra nyindsamlede prøver fra deponerede vindmøllevinger og muligvis andre glasfiberprodukter såsom glasfiberbåde og glasfiberpools. 

De nyindsamlede prøver udsættes for udvaskningstests. Herefter analyseres disse for minimum de 22 PFAS-stoffer, som i dag er reguleret, samt for det problematiske stof Bisphenol A (BPA). 

Undersøgelsen blev sat i gang midt i oktober, og Miljøstyrelsen forventer at kunne offentliggøre en rapport med resultaterne i starten af det nye år.

Kilde: Miljøstyrelsen

Det store problem ligger et andet sted

Men det er næppe vindmøllevinger fra havvindmølleparker, der har lækket PFAS, så det nu findes i havskum, vurderer Ian Cousins.

- Industrien har forbedret de fluorpolymerer, der bruges i vindmøller, så de er mere rene. Så det er meget usandsynligt, at noget udvaskes fra vindmøllevingerne, vurderer han.

Læs også
Se videoen: Verdens første havmøllepark ved Lolland er omsider taget ned
Læs også
Se videoen: Verdens første havmøllepark ved Lolland er omsider taget ned

Forskeren peger til gengæld på en anden oplagt kilde til forurening: Produktionen.

- Problemet er, når du laver fluorpolymerer til vindmøllevingerne. For når du laver fluorpolymerer, så frigiver du PFAS. Der er store problemer ved produktionen. Så jeg siger ikke, de er totalt sikre, forklarer han.

Mens vindmøllevinger produceres i Danmark, så bliver fluorpolymererne til belægningen produceret i andre lande, fortæller Ian Cousins.

Fakta om PFAS

PFAS er syntetisk fremstillede fluorstoffer, som findes i mange varianter og har været brugt i alverdens produkter siden begyndelsen af 1950'erne.

De seneste år er der kommet stort fokus på, at stofferne er potentielt sundhedsskadelige og svært nedbrydelige.

Et af de kendte PFAS-stoffer er PFOS, der blandt andet er blevet brugt i brandskum. Dette stof menes at øge risikoen for kræft, forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk, stofskiftesygdomme og svangerskabsforgiftning.

Forundrede eksperter

PFAS'et fluorpolymerer kendes fra teflon på stegepander. På vindmøller kan fluorpolymerer indgå i en beskyttende belægning på vingernes blade, som mindsker vindmodstanden, når vingerne suser gennem luften, fortæller Ian Cousins.

Dette lader dog ikke til at være almenkendt i forskerkredse – og heller ikke blandt producenter.

Mogens Hinge har i seks år forsket i, hvordan vindmøllevinger kan genanvendes som lektor ved Institut for Bio- og kemiteknologi på Aarhus Universitet. Han har aldrig hørt om, at der skulle være PFAS i vindmøller.

Læs også
I over 15 år har Miljøstyrelsen kendt til fund af PFAS i dansk regnvand
Læs også
I over 15 år har Miljøstyrelsen kendt til fund af PFAS i dansk regnvand

Kristoffer Almdal, der er professor ved Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med ekspertviden inden for polymerer, har heller ikke tidligere hørt om PFAS i vindmøllevinger.

Men han bekræfter, at der måske kan være tale om den type PFAS, der kaldes fluorpolymerer. En type der som nævnt ikke optræder på myndighedernes liste over 22 problematiske PFAS-stoffer.

- Fluorpolymerer har eksisteret i meget lang tid, uden at man har bekymret sig om det. De bruges jo i alle mulige ting og findes alle mulige steder. Men det stof ville jeg ikke være så bekymret for. Jeg har ikke hørt, at disse skulle være farlige, siger han.

Læs også
SF fremlægger ny plan - alle skal kunne blive testet for PFAS inden 2023
Læs også
SF fremlægger ny plan - alle skal kunne blive testet for PFAS inden 2023

Forskning har løbende ført til ny viden om potentiel sundhedsfare ved forskellige kemiske stoffer. Derfor tør Kristoffer Almdal omvendt ikke at afvise, at fluorpolymerer kan være farlige.

- Men det lyder umiddelbart som om, at man er blevet nervøs for alt, der indeholder fluor ligesom PFAS, siger han.

- PFAS forekommer ikke i vores produkter

TV 2 har spurgt en stribe danske producenter af glasfiberbåde og vindmøller, om der er PFAS i deres produkter.

Jens Quorning er administrerende direktør i Quorning Boats i Skærbæk, der laver glasfiberbåde af mærket Dragonfly. Han har arbejdet med glasfiberbåde hele sit liv og er aldrig stødt på, at PFAS skulle være i de anvendte produkter, skriver han i en mail.

Bådfirmaet X-Yachts er heller ikke bekendt med, at der skulle være PFAS i deres produkter, oplyser vicedirektør Lars Bjerrum Juhl.

Siemens Gamesa, der startede vindmølleproduktion i Danmark i 1980, og som i dag er en af verdens største producenter af vindmøller, oplyser i en mail: "PFAS forekommer ikke i vores produkter".

Virksomheden skriver uddybende, at PFAS ikke står på listerne – de såkaldte sikkerhedsdatablade (SDS) med kemisk sikkerhedsdokumentation – over de materialer, virksomheden bruger. Fluorpolymerer optræder heller ikke på listerne.

På sikkerhedsdatablade skal der kun noteres stoffer, hvis de optræder i en vis mængde.

Læs også
Miljøudvalg vil etablere landets første PFAS-testgrund ved Korsør Brandskole
Læs også
Miljøudvalg vil etablere landets første PFAS-testgrund ved Korsør Brandskole

TV 2 har været i korrespondance med Vestas, men virksomheden er ikke vendt tilbage med svar på, om der er PFAS i deres vindmøller.

Miljøstyrelsen understreger, at deres undersøgelse er en indledende screening for udvaskning af PFAS.

Hvad kan det betyde, hvis havvindmøllevingerne spreder forurenende materiale?

- Miljøstyrelsen afventer resultatet af undersøgelsen for at opnå et fagligt grundlag til en vurdering af, hvad der så skal ske, skriver styrelsen i en mail.

Ifølge Ian Cousins burde danske myndigheder rette fokus mod militæranlæg, behandlingen af spildevand og lossepladser, hvis myndighederne ønsker at finde væsentlige kilder til PFAS-forurening.