Udvider varsel for skybrud og torden

TV2 Vejret varsler skybrud og torden for en stor del af det østlige Danmark og Nordøstjylland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag morgen udsendte TV 2 VEJRET et varsel om skybrud og torden for Nordjylland og Østjylland.

Dette varsel er netop blevet udvidet, så det nu også indbefatter en stor del af Østdanmark.

For Nordjylland og Østjylland er varslet gældende i perioden søndag klokken 14 til 20, mens der er varslet for det Sydfynske Øhav, Lolland, Falster, Møn og Sjælland i perioden søndag klokken 20 til mandag klokken 03.

Varsel for skybrud og torden. Varslet er blevet udvidet, så det også indbefatter en stor del af Østdanmark.
Varsel for skybrud og torden. Varslet er blevet udvidet, så det også indbefatter en stor del af Østdanmark. Foto: TV 2 VEJRET

Skybrud er defineret ved minimum 15 millimeter nedbør på 30 minutter og kan blandt andet risikere oversvømmede kældre og viadukter.

Følg regnen på TV 2s radar

Husk, du kan altid følge regnen på vejr.tv2.dk eller vores app. Vores radar viser, hvordan regnen bevæger sig, og hvor den er på vej hen. I vores app er det muligt at få usendt et regnvarsel cirka 30 minutter inden regnen ankommer.

Følg regnen her.

Sådan rammer de kraftige tordenbyger

Mens det meste af landet kan se frem til en pæn eftermiddag med nogen eller en del sol, står den omvendt på en del byger i det nordlige og østlige Jylland.

Læs også
Lokal Tour-arrangør: - Vi er klar, hvis touren kommer til Danmark igen
Læs også
Lokal Tour-arrangør: - Vi er klar, hvis touren kommer til Danmark igen

De intense eftermiddagsbyger dannes i en lind strøm fra Århus til Skagen. Først tidlig aften vil tordenbygerne begynde at dø ud.

Prognose søndag eftermiddag. På dette tidpunkt befinder de kraftige tordenbyger sig i Nordjylland og Østjylland.
Prognose søndag eftermiddag. På dette tidpunkt befinder de kraftige tordenbyger sig i Nordjylland og Østjylland. Foto: TV 2 VEJRET

Herefter kommer der et par timer uden så meget bygeaktivitet, men ud på aftenen kommer et nyt område op over Danmark med kraftige tordenbyger.

De rammer de østlige landsdele og slipper først landet natten til mandag.

Prognose søndag aften. Kraftige tordenbyger bevæger sig op over den østlige del af Danmark.
Prognose søndag aften. Kraftige tordenbyger bevæger sig op over den østlige del af Danmark. Foto: TV 2 VEJRET



Nyhedsoverblik